Det er en udfordring af de helt store.

Vi skal nedbringe verdens samlede udledning af drivhusgasser med over 80 procent i løbet af 40 år, og vi skal samtidig brødføde 9 milliarder mennesker, der i øvrigt om 40 år vil spise, som var de 12 milliarder. Det kræver en massiv omstilling af verdens landbrug. Landbruget og den ændrede arealanvendelse, der følger af stigende landbrugsproduktion, udgør allerede i dag over 20 procent af de samlede udledninger. Skal vi fordoble landbrugsproduktionen med de nuværende metoder, er der ikke plads i atmosfæren. Landbruget kan dog omvendt også blive en betydelig del af løsningen. Verdens landmænd skal i fremtiden ikke kun være fødevareproducenter – de skal være CO2-forvaltere. Og de skal belønnes og aflønnes efter, hvor stor en bunke organisk materiale de producerer og opbevarer. Størst fokus har der været på, at landmænd skal producere energiafgrøder og biomasse. Det kan bestemt være en god ide. Men der vil opstå en uundgåelig konflikt mellem energiafgrøder og fødevarer. Landbrugets vigtigste klimabidrag bliver i højere grad, hvor store mængder organisk materiale der opbevares i den jord, som landmanden tramper rundt på.