Og se ud som en mor, mor

Lyt til artiklen

Elin Vilhelmsen, hvorfor må en mor ikke være ung med de unge i dag? »Mødre i dag både er og ser smarte og ungdommelige ud. Og det er der ikke noget galt i. Men problemet opstår, når de lefler for ungdommen og forsøger at ligne deres døtre mere end berettiget. Eller gerne vil anerkendes som en ung på den unges præmisser. Mødrene skal bare være sig selv og opføre sig som den alder, de har«. Hvordan det? »En datter skal kunne spejle sig i sin mor. I dag er det i stedet mødrene, der spejler sig i deres døtres liv med det til følge, at døtrene skal kæmpe med deres mødre for at få deres liv for sig selv. Mødrene vil hellere være veninder, men det grænseløse forhold, som man kan sige, et venindeforhold er, gør det svært for mødrene at stå på egne ben. Venindemødrene tilhører en generation, der ikke forstår betydningen af rollen som mor«.

Første generation i institution
Hvad mener du med det?

»Disse mødre er den første generation af børn, der blev sendt i institution. Her har de kun haft pædagoger som rollemodeller. Pædagoger kan jo ikke lære en, hvordan man skal agere som mor. Derfor har mange af disse mødre selv skullet finde ud af moderrollen. Men at tro, at man er en god mor, hvis man er veninde med sin datter, eller ved at bede datteren om hjælp til at oprette en profil på netdating.dk, det er helt misforstået«.

Er det ikke blot et forsøg på fra mødrene side at mødes med døtrene på deres domæner – på deres præmisser?

»Det er jo netop ikke på pigernes præmisser, mødrene møder dem. Mødrene ligner de unge, kan pjanke som de unge og have det sjovt sammen med dem på mange planer. Men de mangler at møde deres døtre på de problemstillinger, som teenagepiger har med kærester, bumser, tøj og dumme lærer osv. I stedet gør de døtrene flove, når de som voksne kopierer det ungdommelige liv«.

Tag og bliv voksen, farmandHvad gjorde du selv som ung pige? »Jeg er 67 år, og min generation gjorde jo oprør ved at kigge på vores mødre og stille spørgsmål som: Skal mødre være så strenge? Skal de gøre alle de her ting på en bestemt måde? Og skal vi virkelig være kvinder på denne her måde? Det var nemt og håndgribeligt at gøre oprør mod, fordi rollerne var defineret. I dag er det utroligt svært for pigerne at finde ud af, hvordan man skal være mor, kvinde og mor. Det er svært at løsrive sig fra en mor, der ligner en selv«. Hvad søren skal mødrene så gøre for at blive set op til? »Mødrene skal først og fremmest lære at sætte grænser for sig selv. Det er jo der, pigerne lærer noget om, hvordan de skal agere som unge kvinder. I stedet for at moralisere, så meld ud, og definer nogle klare spilleregler, der skal overholdes, som f.eks. hvordan man ønsker, at pigernes venner og veninder skal opføre sig, når de er på besøg. Og så skal mødrene lære at trække sig lidt i baggrunden«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her