0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tag og bliv voksen, farmand

»Hold nallerne væk fra sønnens fodboldspil, og lad vær at tro, han er din ven«, siger ungdomsforsker og forfatter Søren Østergaard.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Mange voksne stræber efter ungdommen og opfører sig yngre og yngre i en ældre og ældre alder. Det betyder, at vi nu har fået en ny generation af 'børnevoksne', som har fået tilnavnet 'down-agere'. De har simpelthen svært ved at påtage sig rollen som fædre«.

Dét siger den bogaktuelle Søren Østergaard, der er ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.

Hvad gør det ved børnene?

»Det gør det utroligt svært for en søn at gøre oprør over for en far, der kan tæve ham i et FIFA11-fodboldspil, eller som kan gå ud og købe en federe hættetrøje. Faderen udgør jo en helt urimelig og ulig konkurrence. Han skulle tage og holde nallerne væk fra det spil og lad sønnen få sin ungdom i fred«.

Hvorfor giver det ikke et kæmpe plus hos sønnen, når faderen har samme interesser?

»Det er helt forkert, når fædrene tror, at de skal have et ligeværdigt venskabsforhold til deres sønner. De skal selvfølgelig være i øjenhøjde med deres sønner, men så skal de også være i stand til at rejse sig op, når det kræves. Og det glemmer de nogle gange«.



Mange børn anses som 'projektet' for deres forældre, og alligevel kan de åbenbart ikke finde ud af det?

»Nej, det kan de faktisk ikke. På trods af status som ønskebørn så har rigtig mange børn meget mere tid alene end nogensinde før. Det er et paradoks, men også meget håndgribeligt. Fædrene har ikke eller også tager de sig ikke den tid, der skal til for at tage de vigtige samtaler om livet med deres drenge«.

Hvad er dit konkrete råd til disse fædre?

»Min opfordring til fædrene er: Del jeres liv og refleksioner med jeres børn. Det er ikke de sporadiske oplevelser, der former sønnen. Men oplevelsen kombineret med en refleksion over, hvorfor man traf et givent valg, der udvikler og forbereder sønnen til de valg, han selv skal træffe for sit liv. Skab et rum for refleksion«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage