Danske økonomer har en betydelig gennemslagskraft i den danske debat, især fordi de øjensynlig kan sætte ganske præcise tal på centrale og ophedede politiske spørgsmål – som for eksempel hvad der kan vindes ved at afskaffe efterlønnen, og hvor mange penge staten kommer til at mangle på budgettet i 2020, hvis vi ikke i tide gennemfører de nødvendige reformer.
Økonomer ser således ud til at have en direkte adgang til fremtiden gennem de økonomiske modeller, der anvendes til fremskrivninger. Men kan vi stole på fremskrivningerne? Svaret på det spørgsmål er mere indviklet, end man måske skulle tro, fordi det er nødvendigt at skelne skarpt mellem kort- og langsigtsprognoser. Kvaliteten af kortsigtsprognoser er normalt rystende elendig, som det fremgår af tabellen. De økonomiske vismænd lægger på forbilledlig vis kortene på bordet to gange hvert år, hvor de vurderer, hvor meget prognosen, der blev udarbejdet et halvt år før, har taget fejl. Fejlskønnet i 2010 udtrykker således forskellen mellem de faktiske tal for 2010 i forårsredegørelsen 2011 og prognosen for samme år i efterårsredegørelsen 2010.
