Da fiskerne i oktober 1986 landede en fangst af døde jomfruhummere i Gilleleje, blev der sat fokus på vandmiljøet.
Problemerne med iltsvind og døde fisk og bunddyr var dengang ikke nye. Allerede i starten af 1980’erne var problemet og årsagen erkendt: først og fremmest tilførsel af plantenæringsstoffer. Yderligere var der konsensus om, at problemerne ikke kun eksisterede i havet, men også i de ferske vande. Formålet med vandmiljøplan 1 fra 1987 var således 1) en begrænsning af iltsvind samt forbedrede miljøforhold i havet; 2) at forbedre miljøforhold i de danske søer og vandløb; og 3) at forbedre grundvandets kvalitet. Midlet var at begrænse udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor. Dette fokus var velbegrundet. Ligesom det er tilfældet i landbruget, får man en øget plantevækst i vandmiljøet, når man tilfører næringsstoffer. Strategien var derfor at ’sulte’ vandmiljøet for at undgå en accelereret vækst af specielt planteplankton i søer og havområder. Udledningen af kvælstof var i midten af 1980’erne på 334.000 ton, fordelt med 311.000, 18.000 og 5.000 ton fra hhv. landbrug, byer og industri. Udledningen skulle nedbringes med 50 procent til 167.200 ton, fordelt med 49 procent for landbrug og henholdsvis 63 procent og 60 procent for byer og industri. Et omfattende måleprogram for tab af næringsstoffer fra dyrkede arealer, udledninger fra byer og industrier, vandløb og atmosfæren blev iværksat for at vurdere, om reduktionsmålene blev nået. Ligeledes var det interessant at undersøge, om vandmiljøplanerne havde en positiv indvirkning på vandmiljøet. Men i modsætning til eksempelvis økonomiske problemstillinger, hvor BNP og arbejdsløshedstal er anerkendte indikatorer, var der på miljøområdet en generel mangel på indikatorer og landsdækkende data. Derfor indledtes med vandmiljøplan 1 en landsdækkende overvågning af effekterne i vandmiljøet. Fokus var især på de økologiske effekter i ferskvand og i havet. Miljøet er i almindelighed, og vandmiljøet i særdeleshed, en kompleks størrelse. I dag er der i de åbne havområder fortsat en begrænset mængde data til rådighed for landsdækkende analyser. Set i forhold til vandmiljøplan 1 fra 1987, de efterfølgende planer fra 1999 og 2004 samt en række mindre revisioner af målene i den oprindelige plan må man derfor forholde sig til de oprindelige formål, hvis man vil vurdere om vandmiljøplanerne har været en succes. Da vandmiljøplanerne blev kickstartet af iltsvindet for 25 år siden, er det på sin plads at kigge nærmere på deres effekt på udbredelsen af netop iltsvind.
