Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håndværk. Slid og udenadslære, der er forbundet med at lære et praktisk håndværk, er sat i skammekrogen i dag, mener Mattias Tesfaye.
Foto: Jens Dresling

Håndværk. Slid og udenadslære, der er forbundet med at lære et praktisk håndværk, er sat i skammekrogen i dag, mener Mattias Tesfaye.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er en skandale, at vi sjofler håndens arbejde i det her samfund«

Ny værdikamp bør stille sig på håndværkets side imod djøf-tænkningen, siger Mattias Tesfaye.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Igennem årtier er der set ned på håndværksmæssige færdigheder og viden: Sløjd er på vej ud af folkeskolen. Håndværksfagene mister prestige. De unge undgår erhvervsskolerne. Mellemuddannelserne akademiseres. Den faglige stolthed blandt offentligt ansatte rengøringsassistenter, pædagoger m.fl. undermineres«, siger Mattias Tesfaye.

»Nedvurderingen af den håndværksmæssige faglighed har fundet sted overalt. Det er en skandale, at respekten for håndens arbejde bliver sparket ned under gulvbrædderne i Danmark i disse år. Ved at give håndens arbejde mindre prestige end hjernens, underminerer vi Danmarks styrke: En stor håndværkermiddelklasse, som skaber job og sammenhængskraft«.

Sådan lyder advarslen fra den tidligere SF-næstformand, der er gået tilbage til sit gamle erhverv. Murerfaget.

Vi står med et skrigende behov for at genskabe forbindelsen mellem kloge hænder og kvikke hoveder

LÆS OGSÅ

Nu har han skrevet en bog, ’Kloge hænder’, som han har arbejdet med siden 2009, og som er et forsvar for håndværk og faglighed. Og et markant opgør med de djøf’ere og det bureaukrati, der har stået i spidsen for håndværkets nedtur.

»Anders Fogh Rasmussen førte værdikamp mod de kulturradikale smagsdommere. Nu har vi brug for, at Helle Thorning-Schmidt indvarsler en helt ny type værdikamp, der stiller sig på faglighedens og håndværkets side mod bureaukratiet«.

Hvorfor?

»Fordi vi står med et skrigende behov for at genskabe forbindelsen mellem kloge hænder og kvikke hoveder. Vi skal igen gøre den store brede middelklasse af håndværkere til omdrejningspunktet for et lighedsorienteret og sammenhængende velfærdssamfund«.

Sløjd i frit fald
Ifølge Mattias Tesfaye viser faget sløjds deroute i den danske folkeskole alt om, hvad der er sket med vores syn på det at bruge sine hænder.

»I over 100 år har unge kunnet uddanne sig til sløjdlærere og håndarbejdslærere, men i 2007 blev de to fag lagt sammen til linjefaget ’materielt design’. Hvorfor nu det? Jo, fagene skulle støves af og løftes ind i vidensamfundet, fordi den politiske og bureaukratiske elite forestillede sig, at produktion var fortid, og at vi skulle leve af design og innovation. Det var farvel til metaldrejebænke, metalstave og trædrejebænke. Resultatet er, at de studerende i faget ’materielt design’ nu overvejende går op i stof og perler og træsmykker. Hvis du tager ud i mange folkeskoler i dag, vil du se, at sløjdlokaler er blevet lavet om til pulterrum. Sløjd er degraderet til et pausefag, der skal holde de drenge, der ellers ville hænge i gardinerne, beskæftiget«.

LÆS DEBATINDLÆG

Du forsvarer de praktiske fag, men unge har vel brug for boglig viden på vej ind i vidensamfundet?

»I Danmark har vi stadig sværere ved at anerkende praktisk intelligens. Vi kan ikke se, at det er en anden form for viden. Det er ikke en bedre eller en dårligere form for viden, det er bare en anden form for viden end boglig viden. Meget viden er gemt i kroppen. Tag fodboldspilleren Zlatan, som trænede, trænede og trænede for at blive bedre. Det er det samme, der skal til for at blive en god murer, en god kok, en god rengøringsassistent. Det tager 10.000 timer med gentagelser at mestre et fag. Beklageligvis er det slid og den udenadslære, der er forbundet med at lære et praktisk håndværk, sat i skammekrogen i Danmark. Kun bøger har prestige. Det gør vores børn dummere, at teoretisk viden adskilles fra praktisk udførelse. Samfundet bliver fattigere, hvis vi ikke formår at få hånd og hoved til at arbejde sammen«.

Byg bro mellem hjerner og hænder
Ifølge Mattias Tesfaye bliver samfundet også fattigere i økonomisk forstand, hvis ikke håndens arbejde bliver styrket.

»Håndværk og faglighed er svaret på Skandinaviens største udfordring: at sikre en innovativ arbejdsstyrke og succesfulde virksomheder, der kan fastholde og udvikle de nordiske velfærdssamfund. Hvis du ser på, hvem der er iværksættere i Danmark, er det i høj grad folk med svendebreve. Indtil nu bygger Danmarks store eksportsucces ikke på et enormt grundforskningsprogram. Vi er gode til at sætte nye ideer i produktion. Vi er en åben økonomi, som materialiserer andres ideer«.

I Danmark har vi stadig sværere ved at anerkende praktisk intelligens

Er du ikke bagstræberisk og romantisk på håndværkets vegne? Overser du ikke, at vi er på vej ind i et globaliseret vidensamfund i benhård konkurrence med Kina, USA og andre?

»Jeg mener ikke, at vi skal ’tilbage’ til noget. Og slet ikke til små værksteder, hvor håndværkere sidder i dårlig belysning og lapper cykler eller lodder en gammel radio. Derimod skal vi erkende, at Danmarks styrke har været broen mellem kreative hjerner og kloge hænder. Vi er ikke og har aldrig været en stor forskningsnation i konkurrence med de store: USA, Kina, Tyskland etc. Vores forskningsbudget er på størrelse med et amerikansk medicinalfirmas. Nej, vi er en innovationsnation, der har formået at omsætte andres opfindelser og forskning til konkrete produkter, fordi hoved og hænder arbejder sammen. Tænk bare på Lego. Håndværkerdrevet iværksætteri i små virksomheder med kort afstand mellem leder og medarbejder er altafgørende for Danmark. Derfor er det et kæmpe problem, at vi nedprioriterer håndværksfagene i det her land«.

Hvad er målet med det hele?

»At skabe de middelklassejob, som får det hele til at hænge sammen. Obama siger hele tiden »to grow a big middle class«, det er den vigtigste politiske diskussion i USA i de her år. Hvorfor forsvinder middelklassen? Det gør den, fordi de job, som middelklassen har, som er bundet op på praktisk arbejde på højt niveau, forsvinder. Det er de job, vi skal holde fast i i Danmark. Vi skal satse på håndværkermiddelklassen. Desværre gør vi det modsatte«.

Styrk erhvervsskolerne
Den faldende prestige omkring håndens arbejde har ifølge Mattias Tesfaye ændret indholdet af en række uddannelser de seneste år. Pludselig vil fotografer uddannes på universitetsniveau.

Og ’akademiseringen’ har svækket den håndværksmæssige faglighed på de mellemlange videregående uddannelser: sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, skolelærere.

Men der, hvor håndværkets krise slår stærkest igennem, er på erhvervsskolerne. På 12 år er andelen af en ungdomsårgang, der vil være murer, snedker, elektriker, sosuassistent faldet fra 32 procent til 19 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo en katastrofe. Mit forslag er, at vi gør det til et mål, at 50 procent af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse«.

Det står i kontrast til din egen regerings politik. Her vil man have, at 60 procent skal have en videregående uddannelse?

»Der er da ingen modsætning. Man kan da sagtens have 60 procent, der får en videregående uddannelse, og 50 procent, der får en faglig uddannelse«.

Men er det ikke fuldstændig urealistisk?

»Hvorfor skulle det være det? Analyser viser, at vi får stort behov for faglært arbejdskraft i fremtiden. Og erfaringer fra udlandet – f.eks. Schweiz – viser, at der er rigtig god økonomi i, at over halvdelen af de unge tager en erhvervsuddannelse. I det hele taget kan vi lære meget af Schweiz på det her område. I Schweiz har erhvervsuddannelserne høj prestige og stor søgning. Det hænger også sammen med, at der er høje lønninger til erhvervsskolelærere. F.eks. har en køkkenchef fra en michelinrestaurant sagt op og er i dag underviser med høj løn på en erhvervsskole. Han bliver betragtet som en guru af eleverne. Der er i det hele taget en verden til forskel til Danmark. Eleverne er seriøse. Miljøet på skolerne er unikt. Og der er respekt for undervisningen«.

Så højere løn til lærerne?

»Blandt andet. Jeg fatter ikke, hvorfor gymnasielærere skal tjene mere end en lærer på en erhvervsskole. Og så skal vi sørge for, at erhvervsskolerne får en aktiv rolle i erhvervspolitikken og bliver brugt ude på virksomhederne. Her skal erhvervsskolerne være centre for innovation og en del af vækstpolitikken«.

Det lyder forjættende. Men hånden på hjertet: Kan man overhovedet vende udviklingen på erhvervsskolerne?

»Problemet er, at debatten om erhvervsskolen handler alt for meget om den nederste tredjedel af eleverne. Rosset. Men det er ikke rosset, vi skal fokusere på. Det er hr. og fru Danmarks børn. Den politiske opmærksomhed bør da være på de tredjedele dygtige elever, der er glade for at gå der, og som savner udfordringer: Hvordan skaber vi en rigtig fed erhvervsskole for dem? Så skal de andre nok følge med«.

Kan du give et eksempel?

»I Nord- og Vestjylland er der ambitiøse skoler, som samarbejder med private virksomheder, hvor de studerende kan se, at deres arbejde bliver til virkelighed. Det ville tiltrække folk fra gymnasiet, hvis man vidste, at man allerede som 16-17-årig kunne blive taget seriøst af en virksomhed. Så skulle du se middelklassens børn starte på erhvervsskolerne. Det er den politiske diskussion, vi har brug for. Og så kommer de gode lærere også. Ingen gider en skole, hvor tiden går med at sige »Du må ikke ryge hash i vindueskarmen«.

LÆS ARTIKEL

Værdikamp mod djøf’erne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen skal føre en ny værdikamp mod den bureaukratiske tænkning, siger du? Men bliver det ikke op ad bakke?

»Nej, jeg er meget fortrøstningsfuld. Kampen for fagligheden og håndværket kan blive en stor folkelig vindersag. Jeg tror ikke på, at et samfund kan blive hverken rigt eller godt, hvis der ikke er både kvikke hoveder og kloge hænder. Det er min påstand, at vi i de sidste mange år med tiltagende styrke har forsømt at fremelske det sidste. Der er simpelthen nogle talenter i samfundet, som ikke bliver fremelsket. Planter, vi glemmer at vande. Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der mener«.

Glemmer du ikke, at regeringen selv er gennemsyret af djøf-tænkning?

»Næ, det synes jeg egentlig ikke. Men det er rigtigt, at mange ikke har fanget, hvad den her regering vil rent værdipolitisk. Derfor opfordrer jeg Helle Thorning-Schmidt til nu at sige: »Vi er den regering, som genskaber tilliden til fagligheden og håndværket«. Det er nemlig det, vi har haft brug for længe«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden