Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bander. Et nyt mandeideal skal trække de unge ud af bandemiljøet, siger Roland Møller.
Foto: Thomas Sjørup

bander. Et nyt mandeideal skal trække de unge ud af bandemiljøet, siger Roland Møller.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vis dog det unge bandemedlem, at en rigtig mand kører sine børn i børnehave«

Tidligere bandemedlem Roland Møller blev hjulpet af Jokeren og hjælper i dag selv en flok drenge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Regeringens bandepakke, ’Fast greb om banderne’, er en hån imod den flok unge drenge, som har brug for hjælp. Bandepakkens 200 millioner er peanuts i forhold til, at samfundet hvert år bruger 3 milliarder kroner på at drive landets fængsler. Og så vil de tilmed sætte straffen op, selv om alle eksperter siger, at det ikke hjælper. Bander skal forebygges, ikke bekæmpes. Hvis politikerne virkelig gerne vil af med bander, laver de nogle mentorordninger, der præsenterer de unge drenge for et nyt mandeideal, der ikke bærer kniv. Selv ville jeg have ønsket, at jeg havde haft en god voksen at se op til tidligere i mit liv. Det ville have betydet alt for mig dengang«.

Sådan siger 41-årige Roland Møller, der er tidligere bandemedlem med ti voldsdomme på straffeattesten. Han har ikke siddet i fængsel siden 2002 og blev sidste år dobbeltnomineret til en Bodil.

Men Roland, hvordan mener du, at et nyt mandeideal skulle afhjælpe bandekriminalitet?

»Unge drenge på kanten skal have en ældre fyr, som kan vise dem, at en rigtig mand er én, der står op om morgenen og kører sine unger i børnehave og selv tjener sine egne penge. Han bruger diplomati frem for dominans. Lige nu hersker der jo et sygt mandeideal om, at du skal være en hård gangster. Du skal have våben på dig og være klar til at slå et andet menneske ihjel for at få succes«.

LÆS OGSÅ

Det lyder mere som noget fra en film, overdriver du ikke, Roland?

»Nej, sgu da. Den slags sker måske ikke der, hvor sådan en pæn pige som dig kommer. Men der er masser af små unge drenge, som render rundt og skyder hinanden. Der er lige en, der er blevet stukket ned forleden nat. Bandekriminalitet er en sygdom i samfundet. Derfor skal samfundet udfylde de behov, som banderne gør nu«.

Nødvendigt med en storebror
Hvad er det, banderne kan, som unge drenge ikke finder andre steder i samfundet?

»For nogle er det uniformen. De kunne lige så godt være blevet parkeringsvagter eller politimænd. For andre er det en familiefølelse, et sammenhold og anerkendelse, som de aldrig har fået i hjemmet eller skolen. For at komme bandekriminaliteten til livs er det nødvendigt, at vi skaber en pendant til banderne i kommunalt regi«.



Er en storebrorfigur virkelig nok til at få småkriminelle drenge på ret kurs?

»Du må forstå, at der er en gruppe unge knægte, som virkelig har behov for nogle nye mandeidealer. Jeg har jo selv prøvet det. Musikken spillede, lysene blinkede i det kriminelle miljø. De billige damer, som er dyre i drift, var omkring mig. Men alt har en pris. For at mentorordningen virker, skal den selvfølgelig støttes op af et board med en pædagog, en psykolog, en tidligere kriminel og en politimand. Og så skal der være nogle gode tilbud til drengene i de kritiske timer fra fredag aften til lørdag nat«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er vel ikke nok med forebyggelse?



»Nej, mentorordningen skal også omfatte dem, som kommer ud af fængslet. Der står jo ingen velkomstkomité, når du har afsonet din straf. Du har typisk en kæmpe gæld, mangler et sted at bo, og samfundet føles overvældende. Det eneste sted, du nogensinde har oplevet succes, var i dit kriminelle liv. Så går man efter de lavt hængende frugter, for der skal jo mad på bordet. Derfor skal kommunen tilbyde et netværk«. Systematiser mentorordninger


Under interviewet kommer der en ung fyr i grå joggingbukser og hættetrøje ind på cafeen. »Kan jeg lige få to minutter med dig, Roland?«, spørger han. Det kan han selvfølgelig, og da Roland igen er tilbage ved bordet, forklarer han, at han er en af de unge fyre, som han følger for tiden.

Så du praktiserer allerede rollen som mentor?

»Ja, jeg har en flok drenge, som jeg ser jævnligt og følger med, i hvordan de klarer sig. Jeg tager dem med op at træne og laver forskellige andre ting med dem. Og mens vi gør det, så får vi også snakket om alle de vigtige ting, og jeg får indprentet et nyt mandeideal i dem«.



Men hvordan ved du, at det virker?

»Lige nu følger jeg en dreng, som roder rundt. Jeg spurgte ham, hvordan han gerne vil huskes. Vil du huskes som en, der ruller gamle damer og sælger speed? Nej, han ville gerne være 2pac, sagde han. Godt, hvis du vil være rapper, så skal du læse bøger og blive klog. Nu er han i gang med at læse. Det her skal bare sættes i system, så flere drenge kan få en mentor«.

Var det også sådan, du selv kom ud af kriminalitet?

»Ja, Jokeren gav mig en chance. Igennem længere tid stillede han krav til mig om, at jeg kunne være med i musikprojekter, hvis jeg lagde kriminaliteten endegyldigt på hylden. I en lang periode var det en fucking kamp hver morgen. Men langsomt kunne jeg sætte en ære i at køre på min cykel i stedet for at glide rundt i dyre slæder. Et nyt mandeideal gjorde, at jeg hellere ville fortjene respekt end at tage den«. Politikere fører signalpolitik

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis en mentorordning er vejen frem, hvorfor sker det så ikke?»Fordi politikerne er nogle tøsedrenge, som holder sig til signalpolitik, når det handler om bandekriminalitet. Jeg har selv søgt job i et exitprogram, men fik det ikke, fordi jeg har en plettet straffeattest. Men det er da sådan nogle som mig, der kan hjælpe de unge drenge, som går og roder rundt. Jeg kender bandemiljøet. Jeg ved, hvordan det er at sidde inde, og jeg har selv prøvet turen væk fra det hele«. Men vi har jo allerede exitprogrammer, som har kørt i årevis. Så der bliver vel allerede gjort meget?»Ja, ja, på papiret. I realiteten er exitprogrammer kun for de ressourcestærke kriminelle. For at blive optaget skal du nærmest kunne bevise, at du har en god familie og et stærkt netværk i ryggen. Det har de, som virkelig har brug for hjælp, jo ikke. Politikerne vil have sikkerhed for succes. Men de taber dem, som har mest brug for hjælp. Og så kalder de bandepakken for ’et fast greb om banderne’, politikerne skulle tage et fast greb om deres egne boller og så gøre noget seriøst ved det her«.





  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden