1240K. Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon (S) har aldrig haft et tilhørsforhold med deres vælgerbase på samme måde som Poul Nyrup og Jens Otto Krag, mener Lars Olsen.
Foto: Linda Johansen(Arkiv)

1240K. Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon (S) har aldrig haft et tilhørsforhold med deres vælgerbase på samme måde som Poul Nyrup og Jens Otto Krag, mener Lars Olsen.

Debat

Forfatter: En ny type politikere har ført Socialdemokraterne på afveje

'1240K-politikerne' på Christiansborg lever efter deres egne logikker, mener Lars Olsen.

Debat

»Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmidt repræsenterer en farlig og tidstypisk tendens: den moderne politiker, der går direkte fra eksamensbordet på Institut for Statskundskab og ind i boblen omkring Christiansborg«.

Journalisten og forfatteren Lars Olsen lægger ikke fingrene imellem, når han kritiserer topledelsen hos Socialdemokraterne i sin nye bog ’En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark’.

»Jeg kalder denne verdensfjerne politikertype for 1240K efter Christiansborgs særlige postnummer. 1240K’erne dominerer i flere partier, men de er især en katastrofe for Socialdemokratiet, der tidligere var en folkebevægelse, men nu taber store dele af vælgergrundlaget på gulvet«.

Hvad er det da, topledelsen i S gør forkert, Lars Olsen?

»Regeringen fører en skæv krisepolitik, der har fået arbejdere og lavere funktionærer til at forlade Socialdemokratiet. Det er dybt bekymrende. Det er Socialdemokratiets fremtid som folkeparti, der er på spil. Det er partiets sociale base, som er ved at erodere«.

LÆS OGSÅ

Det er da modigt, at S-ledelsen tør føre den nødvendige – men upopulære – krisepolitik? Det har socialdemokrater da altid gjort historisk?

»Arbejderbevægelsens historie er fyldt med upopulære, nødvendige indgreb i overenskomster, reformer, spareplaner osv. Det er der intet nyt i. Det nye er, at der i Thorning-regeringens krisepolitik mangler de to afgørende pejlemærker, som altid har været socialdemokratisk hjerteblod: Social retfærdighed og arbejdspladser. Thorning er gået den fuldstændig modsatte vej. Hun vælger at sænke topskatten og selskabsskatten, samtidig med at hun laver reformer, der forringer vilkårene for brede grupper«.

Men hele ideen i regeringens politik er da at skabe arbejdspladser?

»Når Thorning og Corydon taler om arbejdspladser, så handler det ikke nødvendigvis om konkrete arbejdspladser til levende mennesker. Man har gennemført en mindre kickstart, men ofte er det fugle på taget, fiktive hokus-pokus-arbejdspladser, der vil opstå af sig selv i 2020, fordi man øger arbejdsudbuddet. Thorning-regeringens fatale fejltagelse er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en krisetid. Der er ikke noget at sige til, at almindelige lønmodtagere måber og spørger: ’Lever Thorning og Corydon på en anden planet’«.

Her er regeringen vel bare på linje med den økonomiske sagkundskab?

»Nej, regeringen er i lommen på Finansministeriets økonomiske modeller, der antager, at hvis man bare øger arbejdsudbuddet, så bliver der skabt job indenfor ganske få år. I virkeligheden afhænger det jo af konjunkturerne. Den fejlslutning har socialdemokratiske fagøkonomer som Knud Heinesen, Nyrup, Lykketoft og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forlængst taget afstand fra«.

»Da fagøkonomen Lykketoft bliver finansminister i 1993, sætter han embedsapparatet på plads. Der gør Corydon det modsatte. Han accepterer ’de gængse regnemetoder’. Corydon har desværre ikke den styrke, der skal til for at sætte sig op mod embedsapparatet og den økonomiske tænkning i Finansministeriet«.

Man skræmmer arbejderne væk
Ifølge Lars Olsen har Socialdemokraternes krisepolitik skræmt kernevælgerne væk.

I sin bog viser han, at Socialdemokraterne især har mistet en masse vælgere til Dansk Folkeparti, sofaen og Enhedslisten siden 2011 – men kun i begrænset omfang til Venstre. Kernevælgerne reagerer på regeringens skæve fordelingspolitik.

»’Velfærdsingeniørerne’ Jens Otto Krag, Nyrup og Lykketoft vidste, hvornår de skulle udfordre baglandet, og hvornår de ikke skulle gøre det. Det, Thorning og Corydon mangler, er et politisk kompas, som de gamle socialdemokrater havde. Det er vigtigt, at man som socialdemokratisk leder er bevidst om, hvor man kommer fra. Hvis kompasset forsvinder, så ender det helt galt«.

Når Thorning og Corydon taler om arbejdspladser, så handler det ikke nødvendigvis om konkrete arbejdspladser til levende mennesker



Hvor er det helt konkret, det går galt?

»Når man analyserer meningsmålingerne, er det åbenlyst, hvem der stempler ud hvornår. Regeringens første rutsjetur kommer med løftebruddene, hvor bl.a. millionærskatten ryger sig en tur. Det næste vælgerhug kommer i foråret 2012 med trepartsforhandlingernes sammenbrud. Almindelige lønmodtagere kan simpelthen ikke fatte, hvorfor de skal opgive fridage og helligdage, når deres kolleger er arbejdsløse«.

»Jeg rejste rundt som foredragsholder og var ude i nogle af de faglige klubber, hvor jeg mødte rasende og meget, meget sure folk. Det var langt mere dramatisk, end Middelklasse-danmark nogensinde har opdaget. Siden fulgte lange opslidende forløb om dagpengene. Resultatet er ikke bare, at almindelige lønmodtagere flygter hen til sofaen, DF eller Enhedslisten, men også at båndene skåres over til de aktive, der tidligere talte centrumvenstres sag ved kantinebordene og til familiefesterne«.

Overser du ikke, at Thorning-regeringen har været nødt til at række ind over midten for at få midtervælgerne tilbage?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»S-toppen har fejllæst ’blå Bjarne’, en imaginær faglært arbejder fra Herlev. Det er rigtigt, at han er blå i den forstand, at han rykkede fra S til V eller DF i 2001, fordi han ville have opstramninger af indvandrings- og retspolitikken. Men spørger du ham om velfærd, social fordeling og ulighed i samfundet, så er han rød. Klart rød. Det viser valgforskernes undersøgelser. Og nu kommer vi frem til katastrofen: Jo mere, Thorning-regeringen rækker ind over midten med sine blå fordelingspolitiske reformer for at få fat i Blå Bjarne, jo mere skubber man Blå Bjarne fra sig og over i favnen på Dansk Folkeparti eller ned i sofaen«.

Du siger, Bjarne rykker til Dansk Folkeparti? Men det parti støtter jo den borgerlige regerings økonomiske politik, der ligger til højre for regeringen i fordelingspolitikken?

»Det er faktisk lykkedes for DF at lave en utrolig professionel drejning af deres politik, hvor de er gået fra kun at have udlændingepolitik og gaver til de ældre til en Kristian Thuelsen Dahl, der i fordelingspolitikken overhaler SF og S venstre om – i hvert fald retorisk. DF har været ude og sige, at partiet er blevet klogere omkring dagpengereformen. De går også ind for en højere vækstrate i den offentlige sektor end regeringen. Skal man forklare arbejdernes drejning mod DF, er det i disse år primært den økonomiske politik og fordelingspolitikken, der er nøglen til at forstå det«.

Det er vigtigt, at man som socialdemokratisk leder er bevidst om, hvor man kommer fra. Hvis kompasset forsvinder, så ender det helt galt



1240K-politikeren
Lars Olsen mener, at politikere i toppen af Socialdemokraterne er fundamentalt anderledes end for bare en generation tilbage.

»Der er opstået et nyt skel, hvor politikerne på Christiansborg – 1240K-politikerne – lever efter deres egne logikker, og hvor politikere og mediefolk, embedsmænd og eksperter opbygger deres eget univers. De har løsrevet sig fra befolkningen«.

»Det gælder alle partier, men det får katastrofale konsekvenser for Socialdemokratiet, som er det eneste parti til venstre, der tidligere har formået at appellere til arbejdere. Jeg kortlægger i bogen, hvordan den folkelige arbejderbevægelse er ved at erodere. Tidligere var Socialdemokratiet en folkebevægelse. I dag er man ved at reducere sig selv til en 1240-maskine«.

Men der er jo ikke noget nyt i akademikere højt placeret i Socialdemokratiet. Tag bare cand.polit.’er som Krag, Heinesen, Lykketoft og Nyrup…?

»Det er rigtigt, at der altid har været akademikere i S. Men ’velfærdsingeniører’, som du nævner der, og som brød igennem fra 1960’erne, var forankret i arbejderbevægelsen, de underviste der, havde arbejdet der etc. Det gælder ikke 1240K-politikerne«.

KASPER ELBJØRN

Corydon er mønsterbryder og kommer fra arbejderklassen og provinsen? Præcis som Nyrup?

»Men der hører ligheden også op. Nyrup var menig socialdemokrat i mange år, og så bliver han senere økonom i fagbevægelsen, hvor han rejser rundt og holder hundredevis af møder med almindelige arbejdere og diskuterer økonomi og politik i de faglige kredse. På den måde kender han arbejderklassen på rygraden. Der er Bjarne Corydon en anden. Han går jo lige fra eksamensbordet på Institut for Statskundskab og ind i osteklokken på Christiansborg«.

Og Helle Thorning?

»Bortset fra en kort periode som EU-konsulent for LO, har hun været i Europa-parlamentet og i Folketinget. Der er jo ikke nogen af dem, der har haft et job, der har tvunget dem til at have en tæt berøring med arbejderne. Og der adskiller de sig altså fra en som Poul Nyrup«.

Du refererer i din egen bog til en bog, du har skrevet med Helle Thorning (’Forsvar for fællesskabet’, 2002). Hun var dygtig til at strukturere stoffet, men havde ikke originale nye ideer. Faktisk var hun mere en administrerende direktør end en politisk leder, antyder du. Hvad mener du?

»Thorning er en talentfuld leder, der er god til at styre processer, men jeg spørger mig selv, hvor hendes politiske kompas egentlig er. Hun er ikke den, der sætter en stærk idépolitisk linje, men er dygtig til at udfylde den rolle, som omstændighederne giver hende. Hun udfordrer ikke systemet, som Nyrup og Lykketoft gjorde, da de begge i 1990’erne mødte op med deres egne planer for retningen«.

Åbning mod DF

Lars Olsen mener, at samarbejdet med de radikale er et problem for Socialdemokraterne. »De radikale er måske Danmarks mest arbejderfjendske parti. Det var også dem, der havde sværest ved at forstå, at der var massive integrationsproblemer i 1990´erne. Og nu trækker de Socialdemokraterne mod højre i fordelingspolitikken. Det er dødsensfarligt for Socialdemokratiet at danse med de radikale«.Men glemmer du ikke, at det er en historisk alliance mellem arbejdere og den veluddannede middelklasse – mellem Socialdemokraterne og de radikale, der har skabt velfærdssamfundet?»Jo, det anerkender jeg fuldt ud. Men de radikale har skiftet karakter. Historisk var det parti af husmænd, skolelærere og intellektuelle. I dag er det entydigt et akademikerparti – et interesseparti, der forringer efterlønnen for at bruge pengene på universiteterne. Socialdemokraterne bør udfordre de radikale ved at få et bedre forhold til Dansk Folkeparti«.

Det er Socialdemokratiets fremtid som folkeparti, der er på spil. Det er partiets sociale base, som er ved at erodere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce





LÆS OGSÅ

»I dag er der en ubalance i regeringen. De radikale kan true Socialdemokraterne med at gå over til Lars Løkke, men Socialdemokraterne kan ikke true de radikale med at gå andre steder hen. Der er man nødt til at få en alternativ mulighed, og det er DF. Jeg tror, man kunne få en mere retfærdig fordelingspolitik med DF end med de radikale«.

Et øget samarbejde med DF? Det vil da være det ultimative løftebrud, som vil sikre, at hele videnseliten tager afstand fra Socialdemokraterne?

»Det er klart, at hvis man vil samarbejde mere med DF, skal man udbygge det gradvist. Man skal først lave nogle forlig sammen. Men arbejderbevægelsens historie er rig på spændinger mellem Socialdemokratiet og den kulturradikale elite. Herre Gud, man må erkende, at Socialdemokratiet repræsenterer andre mennesker end den kreative klasse. Skal Socialdemokraterne fortsætte med at være et arbejderparti, må partiet også udfordre den progressive elite – og frem for at genskabe en folkelig bevægelse. Det er ved at være sidste udkald!«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce