Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Markedet æder sig ind på os alle sammen

Bankerne er stadig ude af kontrol, og arbejdsmarkedet har presset medarbejdere så meget i bund, at de nu går syge på arbejde for ikke at miste deres job.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kapitalismens logik sniger sig ind overalt. Vi sidder i et tog, der suser af sted, mens alle passagererne ved, at togets bremser er defekte, og at vi er på vej ud over afgrunden. Alligevel bliver vi alle roligt på vores pladser og tænker, at det hele nok skal gå. Det gør det bare ikke.

Bankerne er ude af kontrol, forbrugermarkedet bliver mere og mere aggressivt, og folk presses i bund af et dereguleret arbejdsmarked, der langsomt æder sig ind på de nære relationer. Det usikre arbejdsmarked stresser os og kræver, at vi er konstant tilgængelige for vores arbejdsgivere, og det, der tidligere var en kollektiv bekymring på arbejdsmarkedet, er nu blevet den enkeltes problem. Derfor udebliver opgøret også! Vi finder os i det. Men vender vi ikke samfundsskuden nu, vil det få langt dybere konsekvenser, end finanskrisen har haft«.

Sådan siger den tyske professor i filosofi Axel Honneth ved Johann Wolfgang Goethe-Universität i Frankfurt. Axel Honneth regnes i dag for at være den kritiske teoris ledende figur fra Frankfurterskolen, som har været den tyske venstrefløjs tanke- og kritikfabrik gennem det 20. århundrede.

LÆS KOMMENTAR

Han fører arven videre fra verdensberømte tænkere som Adorno, Horkheimer, Marcuse og Habermas.

Når den 64-årige Honneth ser tilbage på, hvordan vi i Vesten har tacklet finanskrisen, gør han det med stor skuffelse.

»Alle er enige om, at vi ikke har gjort nok i forhold til at regulere finansmarkedet globalt, og alle er enige om, at vi ikke kan fortsætte. Alligevel tøver vi. Det gælder bankerne, det gælder udviklingen på arbejdsmarkedet og endda forbrugermarkedet. Den eneste vej frem er en kollektiv nyorientering, hvor borgere sammen med sociale bevægelser og resten af civilsamfundet kræver af de folkevalgte, at de indfører de nødvendige reguleringer. Vi har ikke råd til at fortsætte som hidtil«.

Lad os starte med bankerne. Hvad foreslår du, at der skal gøres?

»Bankerne og kreditsystemerne skal vende tilbage til deres oprindelige legitime funktion som et sted, hvor folk kan opbevare eller låne penge. I dag har bankerne bevæget sig i en absurd retning, hvor de i stedet for at hjælpe de nødvendige produktionsformer i samfundet er med til at skabe massiv fattigdom. Der er finansielle produkter, som bankerne sælger, der bør forbydes helt«.

Forbydes?

»Her tænker jeg på afledte finansielle produkter eller derivater, der ikke er de sædvanlige værdipapirer som aktier eller obligationer. Det er produkter, der ikke har nogen materiel værdi, og som er meget risikable. Den eneste grund til, at disse produkter overhovedet bliver solgt af bankerne, er en meget lille rig minoritet. Derudover må der tænkes i global regulering. Det er den eneste vej«.

Gaven fra din chef


En af de tendenser, der er eskaleret under krisen, er privatiseringen af det, der tidligere var fælles bekymringer på arbejdsmarkedet, mener Axel Honneth.

»På trods af, at vi aldrig har haft så mange platforme at dele erfaringer på som i dag, trækker folk sig ind i sig selv, når det kommer til at formulere en fælles kritik af, hvordan deres arbejdssituation og samfundet som sådan har udviklet sig. Folk føler, at de alene er ansvarlige for deres nederlag. Det er et større skred, end mange af os går og tror«.

Overser du ikke, at lande som Tyskland og Danmark er velfungerende velfærdssamfund med gratis adgang til uddannelse, og at borgerne historisk aldrig har været lykkeligere end nu?

»Alle velfærdssamfund i Europa er under pres. Også det danske og det tyske. Ser vi igen på arbejderne, er det bemærkelsesværdigt, hvad der er sket. Blandt arbejdere i Europa var det for 40 siden grundholdningen, at man kollektivt skulle sørge for hinanden og kollektivt sikre bedre forhold på arbejdspladsen. I dag er man mere eller mindre overladt til sig selv. Vi ser mennesker, der går på arbejde, selv om de er syge, fordi de er bange for at blive fyret. Selvmord er også blevet mere udbredt. Aldrig har vi arbejdet så hårdt, alligevel har vi aldrig følt os så usikre på arbejdsmarkedet. Den tendens må modarbejdes, der er behov for en moralsk reorientering i arbejderbevægelsen«.

Men det er jo ikke kun arbejderne i skurvognene og på fabrikkerne, men også resten af arbejdsstyrken, der er ramt af denne logik, hvor der skal løbes hurtigere ...

LÆS ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er sandt. Selv i virksomheder, hvor økonomien er god, har cheferne succesfuldt formået at sprede en følelse af konstant alarmberedskab og usikkerhed, som jeg tror, mange europæere føler i dag. Det er den slags, der leder til stress, angst og følelsen af aldrig at være helt tilstrækkelig. Der er sket en kapitalistisk subjektivering af arbejdet, som især rammer den øvre del af arbejdsstyrken«.

Subjektivering af arbejdet?

»Mange oplever, at arbejdet ikke længere er afgrænset i tid eller til et bestemt sted. Du arbejder ikke kun fra 8 til 16 og på et kontor, nej, det forventes, at du er mobil. I dag kræver mange virksomheder, at deres medarbejdere også arbejder hjemmefra. Så når din chef forærer dig en iPhone eller iPad, skal du ikke tro, at det er en gave – de er endnu en måde at holde dig produktiv på, også når du ikke fysisk er på arbejde. Du arbejder på fridage, helligdage og i weekender, og det påvirker familiestrukturerne. Den samme fleksibilitet, der skulle tjene folk, så de kunne arbejde hjemmefra og være mere sammen med børnene, er blevet en byrde. For hvor går grænserne? Så i stedet for at lege med dit barn sidder du og sender mails. Det er i dag godt at være fleksibel på arbejdsmarkedet, men spørgsmålet er, hvem du er fleksibel for. Din familie eller din virksomhed? Jeg tror, det er det sidste«.

Kapitalismens logik banker på

Du er optimistisk i forhold til de nære relationer i din seneste bog. Alligevel siger du, at markedet er ved at æde sig ind på familien og de nære relationer. Hvordan hænger det sammen?

»På den ene side er de nære familiebånd i dag langt dybere og stærkere, end de tidligere har været. En søn kan tale langt mere frit og ærligt med sin far i dag, end han kunne, da jeg var barn. Han har også langt mere autonomi i forhold til sin far. Familien er blevet mere demokratisk. Men samtidig med at familien står stærkere end nogensinde, er truslen fra markedet ligeledes stærkere end nogensinde. Det er uundgåeligt, at de massive krav, som skyldes virksomhedens jagt på mere profit, kolliderer med de forpligtelser, man har over for sin familie. Det påvirker de nære relationer«.



Så den kapitalistiske logik er ved at æde sig ind på kærligheden?

»Jeg vil ikke sige, at den kapitalistiske logik er kravlet ind i folks soveværelser, men man kan godt sige, at den står ude foran og banker på hoveddøren. Man ser det også i vores sprog i forhold til venskaber, der nok er den stærkeste sociale institution af dem alle i dag«.

LÆS KOMMENTAR

Kan du give et eksempel?

»Det tætte venskab mellem to mennesker og samtalekulturen, der følger med, er et grundelement i vores demokrati. Det er i venskabet, jeg finder ud af, hvem jeg er. Det er også her, vi for alvor forstår ’den anden’. Men samtidig ser jeg også en tendens til at instrumentalisere venskabet. Et godt eksempel på dette er et udtryk som ’netværk’, som nærmest er blevet et mantra for alle, der vil ind på arbejdsmarkedet. Altså bliver venskabet til noget, man bruger til at få et arbejde eller på anden måde profitere af. Det er et skred blandt mange andre, som vi skal være opmærksomme på. Den kapitalistiske logik skal ikke have frit spil«. Nye partier



De gamle partier i Europa har ikke formået at omsætte befolkningernes frustrationer og usikkerhed til politiske løsninger, mener Axel Honneth, der peger på, at nye partier kan blive en nødvendighed, hvis der skal formuleres løsninger på den snigende kapitalistiske logiks udfordringer.

Lad os antage, at vi to stiftede sådan et parti. Hvad skulle de tre mærkesager så være?

»Vi har allerede talt om det finansielle marked. Sådan et parti skal først og fremmest forbyde de føromtalte finansielle produkter. Og partiet skulle arbejde på at gøre sådan en lov global, efter at den var blevet indført i EU. Så det første ville være en stærk reguleringsprofil over for finanskapitalismen«.

»Den anden mærkesag skulle være en nyorientering i forhold til forbrugermarkedet. Der hersker i dag ingen fællesorientering blandt forbrugere. Sådan en fællesorientering kan bruges effektivt som afsæt for at forene efterspørgslen, som kan bruges til at stille krav til udvikling og kvalitet af produkterne på markedet«.

Men her har både EU og flere organisationer da netop været aktive i forhold til forbrugermarkedet. Glemmer du ikke det?

»I stedet for at virksomhederne ændrer hele deres politik, er de, der køber økologi, blevet en forbrugergruppe for sig selv, som virksomheder servicerer, mens de fortsætter med at sælge ’de gamle varer’ til dem, der ikke har råd eller ikke ønsker at forbruge økologisk. Som jeg skriver i min seneste bog, har markedet i dag formået at trænge igennem mennesket og har i dag en så stor magt, at selv den mest bitre realist fra historien ikke ville kunne have set det komme, at virksomheder i så høj grad som i dag kan påvirke selvbilleder og skabe identitet. Det nye parti skal derudover arbejde på at indføre etisk valide produkter. Det vil sige arbejde for en grundlæggende interesse i at stoppe eksempelvis al våbenproduktion«.

Og den sidste mærkesag?

»Det lyder måske utopisk, men der er behov for en demokratisering af arbejdsmarkedet i kølvandet på globaliseringen. De to seneste årtier har den stigende arbejdsløshed i Europa medført, at fagforeningerne har afholdt sig fra at arbejde for højere lønninger og bedre vilkår for deres medlemmer. Derudover er der sket en væsentlig deregulering af arbejdsmarkedet, hvor deltid, tidsbegrænsede stillinger og praktikstillinger er blevet reglen. Prøv at se rundt omkring på de europæiske arbejdspladser, her er fastansættelse blevet sjældnere og sjældnere. Og følelsen af usikkerhed og magtesløshed over for ens arbejdssituation er blevet mere udtalt. Alligevel ser vi intet kollektivt opgør«.

Hvorfor ikke?

»Når man opfatter alt som et individuelt nederlag, er det svært at mobilisere en fælles kamp om bedre forhold, selvom det er i alles interesse«.

En splittet venstrefløj

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Axel Honneth mener ikke, at venstrefløjen har levet op til sine egne idealer. »Der har været et svigt fra venstrefløjen. I Europa skyldes det blandt andet, at den tyske og franske venstrefløj aldrig har formået at forene tropperne. Den franske venstrefløj er langt mere nationalistisk end den tyske, der er mere EU-venlig. Mens den tyske venstrefløj accepterer nødvendigheden af mere EU-integration, orienterer den franske venstrefløj sig mod mere national suverænitet med en mere statsreguleret økonomi. Den største fejl på den europæiske venstrefløj de seneste 40 år er, at de to parter ikke har formået at arbejde for en fælles politik«. Samtidig er højrefløjen stærkere end nogensinde?»Ja, de forskellige højrefløjspartier bliver mere og mere organiserede. Det vil vi komme til at mærke til det kommende europaparlamentsvalg. Der er meget, venstrefløjen kan lære af højrefløjen, der har forstået, at de vigtigste politiske kampe skal føres på tværs af landegrænser«. Der er mange europæiske unge, der i dag orienterer sig mod marxismen. De er inspireret af tænkere som den slovenske filosof Slavoj Zizek. Hvorfor tror du?»Vi oplever helt klart en større tilslutning til marxismen i Tyskland, men det er en primitiv version af marxismen. Vi gik igennem en lang proces, hvor vi udøvede selvkritik i forhold til marxismen, som de unge må tilbage og læse. Her tænker jeg på mig selv og Habermas og andre navne, som kritiserede den vestlige marxisme for alle dens mange blinde vinkler«.Men er det ikke netop venstrefløjens manglende alternativer til det nuværende kapitalistiske system, der gør, at marxismen pludselig er interessant for unge?»Jo. Fraværet af substantielle forklaringer på den økonomiske krise, og hvad der skabte den, har gjort, at mange unge vender sig mod Marx og tænkere som Slavoj Zizek, som jeg er meget skeptisk over for. Altså, manden flirter med Lenin. Ham vil jeg tage med et gran salt«.














  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden