»Kapitalismens logik sniger sig ind overalt. Vi sidder i et tog, der suser af sted, mens alle passagererne ved, at togets bremser er defekte, og at vi er på vej ud over afgrunden. Alligevel bliver vi alle roligt på vores pladser og tænker, at det hele nok skal gå. Det gør det bare ikke.
Bankerne er ude af kontrol, forbrugermarkedet bliver mere og mere aggressivt, og folk presses i bund af et dereguleret arbejdsmarked, der langsomt æder sig ind på de nære relationer. Det usikre arbejdsmarked stresser os og kræver, at vi er konstant tilgængelige for vores arbejdsgivere, og det, der tidligere var en kollektiv bekymring på arbejdsmarkedet, er nu blevet den enkeltes problem. Derfor udebliver opgøret også! Vi finder os i det. Men vender vi ikke samfundsskuden nu, vil det få langt dybere konsekvenser, end finanskrisen har haft«.
