Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indfør karakterkrav for optagelse på gymnasiet

Den motiverede elev må vise flid og hårdt arbejde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddannelsesdebatten, når det kommer til gymnasierne, simplificeres hos nogle til at omhandle, om man er for eller imod at indføre karakterkrav på gymnasiet. Venstrefløjen med dertil hørende radikale har den seneste tid dæmoniseret tre tal: 2, 4 og 7.

Det er de karakterer, som af Folketingets partier er i spil til at blive den nedre grænse for, hvornår man kan blive optaget på gymnasiet efter folkeskolen, og som karaktermodstanderne frygter vil medføre sociale massegrave i uddannelsessystemet. Senest var det Radikal Ungdoms formand, Christopher Røhl, som harcelerede imod karakterkrav på gymnasiet i en Kronik her i Politiken.

LÆS KRONIK

Virkeligheden, mente RU-formanden, har ikke eksaminer eller karakterer.

Mens den radikale virkelighed ikke indeholder eksaminer eller karakterer, så indeholder den virkelighed, jeg kender til, noget meget mere fundamentalt: Krav. Ansvar. Konsekvens.

Når man ude i virkeligheden efter endt uddannelse skal træffe valg for livet, få børn, udføre opgaver på sin arbejdsplads, vælge at bosætte sig, optage lån, ja helt ned til, om man vælger Volvo eller Ford Mondeo, er det valg, som har konsekvenser. Det er valg, hvor der stilles nogle krav, og derfor er der også et ansvar, som man skal leve op til.

LÆS DEBAT

Ideen med karakterkrav er ikke at gøre gymnasiet til noget svært utilgængeligt, hvor det for de færreste kan komme ind. Ideen er, at der stilles krav til unge mennesker, når man stiller en gratis uddannelse til rådighed. Ikke urimelige krav, som aldrig kan nås. Men krav, som den motiverede elev kan opfylde gennem flid og hårdt arbejde.

Der skal naturligvis være en fleksibilitet i systemet, så f.eks. lærerens vurdering af den enkelte elev også giver mulighed for at komme på gymnasiet, f.eks. ved mulighed for optagelsesprøver. Den ordblinde elev, som ellers er bogligt dygtig, skal ikke være afhængig af danskkarakteren for at komme på gymnasiet.

LÆS DEBAT

Men for de andre elever, 90 procent, hvor der ikke gør sig særlige forhold gældende, er det helt naturligt, at vi stiller krav i uddannelsessystemet, og det næste krav, der skal stilles, er karakterkrav for optagelse på gymnasiet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden