Presen må grine røven i laser
»Pressen har begået et karaktermord på Løkke, og jeg er sikker på, at de ikke kan få armene ned på Ekstra Bladets redaktion. Den avis har de seneste uger bragt den ene grimme, smålige og manipulerende forside efter den anden, der har startet en lavine af forargelse i medierne og blandt vælgerne.
Jeg er med på, at pressen skal kigge magthaverne over skuldrene, men her drejer det sig om en partiformand, der helt fornuftigt har fået penge af sit parti til at blive klædt ordentligt på, fordi han gik klædt som en las. Endnu værre er det imidlertid, at venstrefolkene ikke har kunnet gennemskue, hvad pressen har haft gang i. Det er så pinligt.


