Jeg kan huske, da jeg var barn, og vi havde gæster, og gæsterne ved middagsbordet begyndte at diskutere. Forstyrrede jeg, blev jeg bedt om at tie stille, for ’vi diskuterer politik’.

Det var et alvorligt anliggende, og jeg kan huske, at de voksne kunne blive så uvenner, at de måtte gå ture hver for sig, og at der kunne gå måneder, inden de, der havde skændtes, igen kunne være i stue sammen.