»Vi er blevet berøringsangst og bange for at skabe røre i andedammen i de små lokalsamfund, selvom vi oplever mistænkelige forhold mellem forældre og børn. Der er alt for mange børn, der bliver ladt i stikken i udsatte familier med umulige forældre, fordi vi naboer helt simpelt ikke vil ’forstyrre freden’. Vi må være langt mere aggressive, når det kommer til at sige tingene, som de er, når vi har mistanke om overgreb. Det kan i sidste ende betyde liv eller død for det barn bag de nedrullede gardiner, der har en far, der er pædofil. Vi må gøre op med den blødsødenhed«.
Udmeldingen kommer fra den 75-årige forfatter Iris Garnov, som mener, at der er sket et skred blandt danskerne, når det gælder om at anmelde mistænkelige forhold hos naboer og andre. Og hun ved, hvad hun taler om. Hun blev selv udnyttet seksuelt af sin far, da hun voksede op i 1940’erne. Men hun blev reddet af nabokonen, der tog ansvar og afslørede overgrebene.
