Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Dansk film er i fare for at kollapse

Digitaliseringens ’free riders’ bør bidrage til finansieringen af danske kulturprodukter.

Debat

Dansk film mangler 80 millioner kroner om året, for at vi fortsat kan have dansk og international succes. Derfor har vi foreslået, at teleoperatørerne bidrager til en digital filmpulje, fordi lige netop teleoperatørerne profiterer på lovlig og ulovlig filmtrafik på nettet uden at betale for det. Den vigtigste kulturpolitiske diskussion lige nu er nemlig, hvordan vi fremover kan sikre økonomien for alle danske kulturprodukter.

For status er, at det digitale marked for film, musik, bøger osv. boomer, men det er ikke dem, der lever af at producere indholdet, der tjener på dette boom. Tværtimod er finansieringen af nye digitale kulturprodukter blevet sværere.

Dansk film er baseret på et samspil mellem offentlig støtte og markedsøkonomi. Lige nu er der krise på markedet, fordi indtjeningen er faldet markant, og spørgsmålet er, om den offentlige støtte skal kompensere for indtægtsnedgangen på markedet, eller om markedet skal justeres, således at de aktører i den digitale fødekæde, der uden risiko profiterer på kulturprodukterne, skal bidrage. Meldingerne fra kulturministeren er ganske klare: Der kommer ikke flere offentlige penge til dansk film.

Teleoperatørerne bruger de digitale kulturprodukter til at trække kunder ind i butikken.

Du har ikke brug for særlig meget båndbredde, hvis du blot skal tjekke din mail. Men du har brug for den store pakke for at se film og spille spil på nettet, og digitale kulturprodukter sælger bredbåndsabonnenter. Derfor – fordi teleindustrien baserer deres forretning på transport af digitale kulturprodukter – skal teleindustrien tage et ansvar for, at der produceres nye produkter. Det er også i teleindustriens interesse, for uden film, tv, litteratur eller andre digitale kulturprodukter er der mindre efterspørgsel efter bredbåndsforbindelser.

Filmbranchen har stor glæde af digitaliseringen. Men digitaliseringen har ikke skabt flere penge til dansk film, tværtimod.

Med digitaliseringen rykker danske kulturprodukter ind på et helt nyt marked, som er kæmpestort, og hvor pengene til den enkelte film er bittesmå. På det digitale marked er aktørerne globale. Facebook og Google, iTunes og Netflix og mange flere er specialiseret i at sælge digitalt indhold til forbrugerne, og de er glimrende i stand til at tjene penge på netop det – på annoncer, på abonnementer, på direkte salg. For kunstnerne er der absolut også penge at tjene på at sætte en film til salg via iTunes eller på at sælge bagkataloget til Netflix, og der er også muligheder i at få en andel af annonceindtægterne på YouTube. Men for danske kulturprodukter er forretningsmodellen udfordrende og indtægterne begrænsede. Samtidig trækker de store globale aktører luften ud af et dansk marked.

Annonceindtægter forsvinder fra danske medier, og ingen af de globale virksomheder, som er nævnt her, betaler skat eller moms i Danmark. Ingen af dem bidrager til produktion af nyt indhold. Det er free riders, som dygtigt har skabt en forretning på at videresælge kunstnernes produkter, og den helt store kulturpolitiske udfordring er at finde et system, der får digitaliseringens danske og globale free riders til at være med til finansieringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Danmark er det teleindustriens bredbåndsoperatører, der med lovlig og ulovlig datatrafik er free riders. Derfor foreslår vi en digital filmpulje, som teleindustrien finansierer. Forslaget har mødt aggressiv modstand fra teleindustrien, der gentager mantraet om, at filmbranchen skal finde nye forretningsmodeller. Det bidrager vi også gerne til, men det er svært, når vod-tjenesterne holder fast i, at alle nye film skal koste 49 kroner. Hvorfor ikke tage 99 eller 179 kroner for en film, hvis det er prisen, forbrugeren ønsker at betale?

Vod-tjenesterne har det sidste halve år kørt et skyggespil, hvor de har tilbudt filmbranchen 25 millioner kroner mod at få adgang til filmene to måneder efter biografpremiere. Ud over at det nu viser sig, at de ikke har 25 millioner, er det et tilbud til dansk film, som vil koste minimum de samme 25 millioner kroner i manglende indtægt fra biografsalget. Det er en handel, som der tabes flere penge på, end der vindes. Teleindustrien bruger filmen som supermarkedets slagvarer, der kan få forbrugeren til at købe mere båndbredde.

Teleindustriens tilgang til at få stoppet ulovlig download bekræfter desuden, at de er rigtig glade for, at 65 procent af datatrafikken kommer fra lovlig og ulovlig distribution af film. Det kan ikke blive ved med at gå. Dansk film er i overhængende fare for at kollapse. Det er den aktuelle kulturpolitiske udfordring, og oven over denne er der en generel kulturpolitisk udfordring: Hvordan får vi digitaliseringens free riders til at bidrage til finansieringen af danske digitale kulturprodukter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce