Om en måned eller to passerer vi 50.000 danskere, som er faldet ud af deres forsikringsordning i a-kassen. En forsikring, som mange ellers har betalt til i både 20 og 30 år.
Hvad der for fire år siden af myndighederne blev vurderet som et problem for 2.000-4.000 danskere, har nu vokset sig så stort, at det rammer flere mennesker, end der kan være i et fyldt Parken. Ifølge AK-Samvirke er 44.000 danskere er faldet ud af dagpengesystemet siden 1. januar sidste år. Indkomsten er sat dramatisk ned eller faldet bort.
