På mit studenterbevis står et ensomt 7-tal. Det kan da godt ærgre mig lidt. Og det kan fortsat ærgre mig, hvis der tikker et 10-tal ind i stedet for et 12-tal. For jeg er, hvad man kalder en vaskeægte 12-tals-pige. En, der stræber efter det perfekte og skuffes over det næstbedste. Og det reaktionsmønster hviler jeg skidehamrende godt i.
Kort sagt: Mig og mine ambitioner har det rigtig godt sammen. Det har vi haft gennem folkeskolen, gymnasiet og nu universitetet. Lektier har været min træning, undervisning mine kampe, og jeg har betragtet uddannelse som min sport og ambitiøse hobby.
