Jeg har netop læst et debatindlæg i Politiken af Andreas Melson Gregersen. Han spørger, om det ikke er på tide, at vi vågner op – vi danskere?
Han er træt af, at vi ikke gør mere for de flygtninge, som kommer til landet. Jeg forstår hans harme og afmagt. For 4 år siden havde jeg det som ham. Jeg meldte mig som frivillig i Center Sandholm. Jeg havde brug for at møde de mennesker, som vi altid bare omtaler som fremmede og problematiske.
