I lørdags så jeg DR 2’s dokumentarserie, ’Når sundt bliver sygt’ og blev dybt forarget. Først og fremmest over elitens frelste livsstil med palæokost og triatlon. Men mest af alt forarget over overklassens nedværdigende syn på almindelige mennesker, der ikke lever et liv efter sundhedsguruernes smag.
I dokumentaren stifter vi bekendtskab med en mor, der udelukkende handler økologisk i specialbutikker og troligt laver mad fra bunden uden hverken tilsætningsstoffer, laktose eller sukker til sine guldklumper.


