Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat

Kvinders ret til egen krop stopper der, hvor de krænker et barns ret til at leve

Vi må simpelthen forbyde abort.

Debat

Abort er et af de mest tabuiserede emner i den danske debat – vi diskuterer det simpelthen ikke, primært fordi vi anser det for hørende under kvindefrigørelse og derfor ser det som noget helligt. Det er en misforståelse, som bogstaveligt talt er dødsensfarlig for mange ufødte børn.

Til gengæld taler vi gerne om, at vi på solidarisk og omsorgsfuld vis skal beskytte og tage os af samfundets svageste. Udsatte grupper som hjemløse, handikappede og til dels ældre borgere fokuserer vi meget på, ligesom deres forhold hyppigt diskuteres i den offentlige debat.

Set i det perspektiv forekommer det yderst paradoksalt – nærmest hyklerisk – at vi i Danmark anser fri abort for værende selvfølgeligt, for ufødte børn må om noget være en udsat gruppe uden en stemme i den offentlige debat.

Da kan man naturligvis diskutere, hvornår et foster reelt kan opleves som levende, og derfor hvornår det skal beskyttes. Men kan man sætte en sådan objektiv grænse for liv?

Svaret er selvfølgelig ’nej, det kan man ikke’, og den juridiske abortgrænse på 12 uger, som vi i Danmark har indført, er komplet arbitrær. Dette illustreres af, at grænsen i Tyskland er 14 uger, i Sverige 18 uger og i England hele 24 uger.

I stedet for altid at tale om barnets tarv i den offentlige debat skulle vi tale om noget langt mere grundlæggende, nemlig barnets ret til at leve. Hvis vi ikke klart kan trække en grænse, må vi trække den eneste grænse, som sikrer, at vi ikke systematisk slår børn ihjel: ved undfangelsen.

Af hensyn til børnene, samfundets svageste, må vi simpelthen forbyde abort.

Som nævnt tidligere bliver diskussionen om abort ofte gjort til en diskussion om kvinders ret til egen krop. Men det er et utrolig egoistisk argument og tilmed et falsum.

For det er så sandelig ingens ret at slå andre ihjel, og således må kvinders ret til egen krop stoppe, hvor de krænker et barns grundlæggende ret til at leve.

Den fri abort har åbnet for en glidebane, hvor vi simple skabninger sætter os i Guds sted og forsøger at kontrollere og modellere livet efter velbehag. Hvis børnene ikke lige passer ind i vores karriereplaner eller selvrealisering, får vi en abort.

LÆS KRONIK Grænsen for abort kunne godt sættes op

På samme måde har der været eksempler på aborter som følge af, at barnet desværre havde det forkerte køn. Hvad det næste bliver, tør man næsten ikke forestille sig.

Det er hykleri uden lige, når vi taler om, hvordan vi beskytter de svageste i vores samfund, mens vi samtidig lader de allersvageste ufødte børn i stikken. Ifølge Danmarks Statistik fik danskerne i 2013 15.073 aborter. Det er 15.073 børn, som vi skulle have beskyttet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce