I moderne skildringer af underklassen er dens medlemmer altid ofre for forældrenes svigt og overgreb. Se bare Lisbeth Zornig Andersen eller Yahya Hassan. Eller de børn i tv-dramaer med familier plaget af vold, druk, indavl og sort arbejde. Lisbeth og Yahya lyver ikke. Men deres historie er undtagelsen – ikke reglen – i underklassen.

Jeg anerkender, at det kan være lettest at forstå familier som min egen, hvis de er voldelige, dovne og fordrukne. Så kan folk sætte kaffe over, trække Ikea-tæppet helt op under hagen og svælge i den stigende sociale tv-pornografi, hvor tilværelsen i Bistandsdanmark klippes sammen til underholdning i primetime.