Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Overflødig. Der findes romaer i Bulgarien, som bor på lossepladser og spiser den mad, de kan finde. »Det er den mest direkte form for overflødige i Europa«, siger Trojanow.
Foto: Britta Pedersen

Overflødig. Der findes romaer i Bulgarien, som bor på lossepladser og spiser den mad, de kan finde. »Det er den mest direkte form for overflødige i Europa«, siger Trojanow.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestens elite betragter flere og flere mennesker som affald

Verdens befolkning bliver i stigende grad opdelt i ’de uundværlige’ og ’de overflødige’. Også folk i Vesten, der lever på overførsler, er overflødige, siger forfatter Ilija Trojanow.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem kan undværes? Hvem er overflødig? Din mor, din søster, din kæreste eller dit barn?

Det er umuligt at svare på. Ikke desto mindre er der mennesker, der i dag bliver opfattet som overflødige, hvis du spørger en række af senkapitalismens finansfyrster i bankverdenen, globale organisationer og endda miljøforkæmpere.

Det er ikke kun fattige afrikanere og indere, der i dag bliver opfattet som overflødige. Er du ikke værdiskabende, og forbruger du ikke, er du overflødig i den globale samfundsøkonomi. Tag bare den tyske butikskæde DM. Deres reklameslogan er: ’At købe er at leve’. Det er en pervers udvikling. I det senmoderne samfund kan alt tilgives – bare ikke manglen på forbrug«.

Sådan siger den bulgarskfødte tyske forfatter Ilija Trojanow i sin korte bog ’Det overflødige menneske’, som for nylig udkom på dansk. Trojanow, der i Danmark mest er kendt for romanen ’Verdenssamleren’, indleder sin debatpamflet med eksempler på, hvordan søfolk igennem tiderne har været nødsaget til at træffe ubehagelige valg om, hvem der var plads og mad nok til på bådene, og hvem der måtte kastes over bord.

Som regel gik det ud over de svageste og de fattigste. Situationen er ikke meget anderledes i dag, mener Trojanow. For eliten er aldrig i tvivl om, hvem der kan undværes, når vi taler om, at Jorden er ’fyldt til bristepunktet’.

»Det er de svageste, som får sparket. Sådan har det altid været. Ideen om det overflødige menneske stammer fra den britiske sociolog og økonom Thomas Robert Malthus, der mente, at hvis et menneske bliver født ind i en overfyldt verden, hvis hans familie ikke har råd til at forsørge ham og samfundet ikke har brug for hans arbejdskraft, da har han ingen ret til at kræve føde, og han er derfor overflødig. Sådan ser mange i Vesten på folk, der er på overførselsindkomst eksempelvis. Men Malthus stoppede ikke der. Han mente, at vi skulle lade ’naturen’ gå sin gang, og med tiden ville de overflødige uddø. Når så mange bliver overflødige på en gang, vil det skabe et oprør fra bunden. Det er uundgåeligt. Det er også derfor, vi ser den hysteriske overvågning af borgere i vestlige lande«.

Hvor ser du Malthus’ tanker udfolde sig konkret i dag?

»Både i Vesten – mest af alt blandt flere miljøaktivister og grønne organisationer – og i den økonomiske elite. Tag bare CNN’s grundlægger, Ted Turner. Han har tidligere udtalt, at det ville være ideelt med en verdensbefolkning på mellem 250 og 300 millioner mennesker. I 2008 mente han, at verdens befolkning måtte reduceres til 2 milliarder. Samme tanker gør sig gældende hos John Malone, den største private jordbesidder i USA. Disse ideer ser vi også hos Microsofts grundlægger, Bill Gates. Vi er vidner til en grim alliance mellem nyliberalisterne og store dele af klimabevægelsen«.

Vi vil være 9 milliarder mennesker i 2050. Er der ikke et reelt problem?

»Jeg nægter at se mennesker som en slags virus, der bare skal stoppes. På verdensplan bliver der rent kvantitativt fremstillet nok mængder fødevarer til, at ingen behøver at dø af sult. Det er ikke de afrikanske landsbyers skyld, at vi står med klima- og fødevarekriser«.

De andre ødelægger planeten

Der hersker en opfattelse af, at det aldrig er den rige overklasse i Vesten, der er overflødig, men altid de andre, påpeger Trojanow.

»En selvforsynede bonde i Indien med otte børn lever da et langt mere bæredygtigt liv end den gennemsnitlige dansker eller tysker. Ud fra et økologisk perspektiv burde vi da først og fremmest kritisere ’de overflødige’ i den økonomiske overklasse, hvor en enkelt person konsumerer som en hel afrikansk landsby. I USA forbruger den rigeste procentdel af amerikanerne det samme som landets 60 mio. fattige. De rige fra Vesten er der altid plads til, men de andre bliver hele tiden flere og flere, og det er et problem. Der er derfor kun to reelle veje, vi kan gå herfra«.

Vi må indse, at inden for det kapitalistiske system kan vi ikke fortsætte og håbe på, at det går over. Det er ikke, fordi dommedag vil komme, men vi vil opleve en markant stigning i usikkerhed

Hvilke?

»Enten er der nok mad til alle i denne verden, og så vi kan fortsætte den globale vækst, indtil alle har samme levestandard og forbrug som os i Vesten. Eller også er ressourcerne begrænsede, og vi er derfor nødt til at reducere vores forbrug for at sikre andre muligheden for at få føde. Alle andre veje betyder, at vi fortsat skal dele folk ind i ’de uundværlige’ og ’de overflødige’. Men som jeg skriver i bogen, er det her ikke kun et problem, som handler om ’de andre’. Hvor vi i Afrika og Indien taler om abstrakte ’fattige’, som må reduceres i overbefolkningsdebatten, har vi mennesker i de vestlige samfund, som i dag bliver betragtet som affald«.

Direkte affald. Overdriver du ikke?

»Slet ikke. Vi har romaer i Bulgarien, som bor på lossepladser. De bor i barakker, som er bygget af materialer, de har fundet på lossepladsen. Børn leger med affald. Meget af maden bliver fundet på lossepladsen. Det er den mest direkte form for overflødige i Europa. Men vi har også de mennesker, der er på kanten; de arbejdsløse, psykisk syge og de fattige i Europa. Se på Sydeuropa, som har kæmpe grupper af unge arbejdsløse, der kæmper en daglig kamp for at undgå en komplet social deroute. Se på de mange varmestuer, som skyder op over hele Europa. Det så vi ikke for bare ti år siden. I Tyskland får ’gæsterne’ i varmestuerne fødevarer, som de store supermarkeder må smide ud, fordi udløbsdatoen nærmer sig eller netop er overskredet. Flere steder skal man betale 1 euro for at spise. Logikken bag er ret kynisk«.

Hvordan?

»Den symbolske betaling gør, at varerne stadig har en vis værdi. Det, der er gratis, er nemlig værdiløst. 1,5 millioner arbejdende tyskere har brug for et supplement, fordi de ikke kan overleve på den løn, de får for deres fuldtidsjob. En tysker kan arbejde 50 timer om ugen med to forskellige jobs og alligevel være tvunget til at supplere lønindkomsten med socialtilskud for at få hverdagen til at køre rundt. De er arbejdende fattige. Det virkelig nedværdigende er jo, at de skal fremlægge et fattigdomsbevis i varmestuerne, hvis de skal have noget at spise«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fiaskosamfund

Ifølge Trojanow er det ikke kun de arbejdsløse, fattige og psykisk syge, der er under pres. Det kapitalistiske tyranni rammer i høj grad også folk i arbejde.

»Da jeg var ung og gik i gymnasiet, turde vi drømme. I dag er gymnasieelever fokuserede på deres ’fremtidige job’ og karriere på en manisk måde. Jeg siger ikke, at det er usundt at gøre sig tanker om fremtiden, men der er virkelig sket et skred. Det er jo også derfor, de unge er så psykisk syge. Men den globale konkurrence har jo også medført en usikkerhed. Også på arbejdsmarkedet er sikkerhedsnettet blevet erstattet af utryghed i form af en fleksibilitet, der bliver presset ned over arbejderne, så de hele tiden skal være omstillingsparate. I France Telecom så vi jo, hvor voldsomt det gik for sig. Fra 2008 til 2013 begik mere end 30 arbejdere selvmord, efter at en plan om mere fleksibilitet blev indført«.

Men konkurrence er jo et vilkår i en globaliseret økonomi. Hvad er alternativet?

»Jeg behøver ikke at fremlægge et alternativ for at påpege perversiteten i det eksisterende system. Konkurrencen presser mennesker ud i det ekstreme. Læg dertil, at fagforeninger er splittede og mister mere og mere indflydelse. Arbejdere bliver fastholdt på tidsbegrænsede kontrakter, og der er langt for en sæsonarbejder eller vikarjobbet til en reel fastansættelse. Der er simpelthen ikke nok betalte stillinger«.

Overser du ikke, at både Tyskland og Danmark er velfungerende velfærdssamfund, hvor det går bedre end mange andre steder i Europa?

»Der bliver jo ædt af velfærden i disse tider. Også i Danmark og Tyskland. Og det paradoksale er, at det er socialdemokrater, der langsomt er ved at afvikle de sociale rettigheder. Jeg mener efterhånden, at de klassiske venstrefløjspartier i Europa har tjent kapitalismens markedskræfter, så længe de har glemt deres ideologiske fundament og historie. Og deres fjender er arbejdsløse – de der ikke bidrager til økonomien. Modviljen mod de langtidsledige ser vi overalt«.

Hvor f.eks.?

»I Tyskland mener 33 procent, at vi under den økonomiske krise ikke længere har råd til at garantere alle mennesker samme rettigheder. Tænk lige over det. To tredjedele af den tyske befolkning ejer stort set ingenting, mens den rigeste tiendedel ejer over 61 procent af den samlede formue. Det er i mine øjne ikke et vellykket samfund, men et fiaskosamfund. Glem lige for en stund, at du er journalist, og forestil dig, at du sad ved kassen i et supermarked. Flere steder i Europa har man overflødiggjort kassemedarbejderen, som er blevet erstattet af en skærm – en virtuel salgsassistent. Maskiner kan sagtens give penge tilbage – og mere præcist og uden fejl end mennesker. Millioner af stillinger vil forsvinde«.

Usikkerheden vil vokse

Din bog er deprimerende læsning. Det lyder nærmest, som om du ville bytte århundrede med en af dine forfædre, hvis du kunne ...

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er argumentet, jeg hører igen og igen. Men det er jo latterligt. Det er min pligt at kritisere tendenser, som er skadelige for vores samfund. Vi må indse, at inden for det kapitalistiske system kan vi ikke fortsætte og håbe på, at det går over. Det er ikke, fordi dommedag vil komme, men vi vil opleve en markant stigning i usikkerhed. Der er en konflikt mellem kapitalisme og humanisme, som vi må tage meget alvorligt. Det er ikke en midlertidig krise, som kan løses med små justeringer inden for systemets rammer. Der skal ske noget drastisk«.

Hvad foreslår du?

»Når vi overflødiggør så mange mennesker på en gang – både i fattige lande og i Vesten – vil det skabe massive sociale uroligheder, hvilket også er en af grundene til, at vores ’stater’ installerer kontrolforanstaltninger i disse år. Her tænker jeg på den stigende overvågning af borgere og nye love, der giver politi og efterretningstjenester langt flere beføjelser. Vi ved, hvad der skal gøres. Kommunalaktivisme er vigtigt, hvor vi med demokratiske midler giver udtryk for, at vi ikke længere vil finde os i at være menneskelige ofre for konkurrenceguden«.

Pga. tekniske problemer er det i øjeblikket ikke muligt at kommentere indlæg på politiken.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden