Mange studerende synes, de får for lidt undervisning og personlig vejledning, mens vi, der underviser, synes, at vi knokler med at skabe tilstrækkelig kvalitet i vores undervisning inden for rammer, vi ikke selv fastlægger. Det gab er destruktivt, fordi både studerende og undervisere let ender med frustration og demotivation, så undervisningen faktisk ikke fungerer.

Hvad kan vi undervisere på universitetet gøre, som vi ikke gør i dag, for at mindske det gab? Det spørgsmål stillede jeg mig selv efter at have læst indlægget 31.1. ’Det var en farce at gå på universitetet’ af Andreas Holck Høeg-Petersen.