Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Philip Ytournel

Tegning. Philip Ytournel

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ih jo, skat, jeg er da helt vild med valentinsdag

Alle mænd hader valentinsdag, men ingen af os tør sige det.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har gruet for denne dag. Faktisk har jeg i flere måneder haft hjertebanken på grund af denne dag. Ikke af den romantiske slags, men angstens svedperlende hjertebanken. Det sker hvert år, når datoen nærmer sig 14. februar, valentinsdag.

Jeg vil aldrig indrømme det offentligt, men jeg hader valentinsdag. Jeg har det med valentinsdag som en dødsdømt, der anbringer sit hoved i guillotinen og venter på den faldende klinge. Jeg ved, den er uundgåelig. Den vil falde. Hvert år.

Og det er ikke mindst derfor, jeg går valentinsdag i møde med frygt og bæven. Det er gentagelsen, at det kræves, at jeg bare har at være Mr. Romance på denne dato. At min indre prins-på-den-hvide-hest skal hives af stald på kommando i stedet for at komme spontant og ægte fra hjertet. Eller hvor romantik nu kommer fra.

For mig er valentinsdag en akavet dag, en kunstig dag, en kitschet, amerikansk, pladderromantisk plastikdag. Og jeg er ikke den eneste, der har den holdning.

Jeg har i forbindelse med dette indlæg foretaget en international videnskabelig undersøgelse, som dokumenterer, at mænd – og her menes alle mænd, også dem, der påstår det modsatte – hader valentinsdag. Men ingen af os siger det højt, for det vil være det samme som forever at forvise sig selv til 100 års punaniløs ensomhed.

Hvorfor? Fordi – viste min undersøgelse – kvinder — og her menes alle kvinder, også dem, der påstår det modsatte — elsker Valentines Day. Elsker den. De er pjattede med den. De venter på den hele året. De siger måske, at de er hævet over den slags, men det er lumsk kvindelist. Ve den naive mand, der vover at sige til sin kvinde: »Hør skat, helt ærligt, vi to er ikke til det der poppede valentinspjat, vel? Er vi vel? Vel? Skat?«.

Det, jeg hader mest ved valentinsdag, er, at man skal underkaste sig en kommercielt dikteret trend. Tag nu det med gaverne. Kærlighed viser man som bekendt med gaver. Så ud vrimler vi med tyndslidte dankort, og pludselig står man sammen med horder af andre fortvivlede mænd i Illums Bolighus’ afdeling for nøddeknækkere og margretheskåle eller hos Georg Jensen med et krimskrams-guldhjerte til fire månedslønninger.

Er man en af de vakse, har man opdaget, at netop her på valentinsdag, er der premiere på ’50 Shades of Grey’. Så styrter man ned i den lokale sexshop og ser på håndjern og buttplugs sammen med en masse andre mænd. For at købe en gave altså.

Godt man ikke valgte den der billige buket, der lignede en forvokset persilledusk, for så ville hun kun udstøde et tak, skat med stramme læber og skilsmissesmil

Så er der blomsterne. Der skal røde roser i vasen. Mange. Jeg googlede det: I snit købes der world wide 100 millioner roser på valentinsdag. Så står man der i blomsterbutikken og tænker i sit stille sind: En rose er en rose er en rose, og jeg er en kliché er en kliché er en kliché – imens de 50 industrielt avlede roser henrettes og pakkes i cellofan.

Så kommer man hjem. »Happy Valentines, skat!«, råber man lidt for begejstret, og hun klapper hænderne sammen og faker overraskelse: »Eiiij, skat, det skulle du da ikke have gjort!«. Om man har bestået, ved man først, hvis kvinden poster buketten på Facebook: »Så fik man lige disse smukke valentinsroser fra sin dejlige og helt, helt unikke mand!«.

Pyha! Godt man ikke valgte den der billige buket, der lignede en forvokset persilledusk, for så ville hun kun udstøde et tak, skat med stramme læber og skilsmissesmil. Og er man heldig, uploader hun på Twitter et foto af buttpluggen med tagget #framinegenmistergrey.

Nu venter den tredje udfordring: valentinsmiddagen. Som mand skal man jo vise initiativ og handlekraft, og derfor har man reserveret bord allerede i september sidste år. Man kan dog stadig falde igennem på tøjfronten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Åh, hvor er du bare romantisk, skat«, siger hun, mens man tænker, at man sgu hellere ville have brugt de penge på en kelimvævet nathue. Men man har vundet. Det er overstået

Måske er man underdressed som et fugleskræmsel blandt de andre mænd i smoking. Eller man skiller sig ud som den uafslappede Woody Allen-klon i jakkesæt blandt de verdensmandige hipsters i skovmandsskjorte, ironiske briller og fuldskæg.

Man prøver at redde den. Slår gavmildt ud med hånden: »Intet er for stort til dig, min elskede!« og bestiller vinmenuen til 1.900 kroner per kuvert. »Åh, hvor er du bare romantisk, skat«, siger hun, mens man tænker, at man sgu hellere ville have brugt de penge på en kelimvævet nathue. Men man har vundet. Det er overstået. Man har erobret dronningens hjerte på kærlighedens skakbræt. For i dag. Og først om 365 dage er man igen på prøve og må atter stå ret for detailhandlens valentinsdiktat.

Jeg hader valentinsdag. Og hvem helvede er ham Valentin egentlig? Damn you! Nå, de roser køber jo ikke sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden