Aarhus til Herning. Ikke nogen drømmestrækning at krydse i selskab med Arriva, men nuvel. Jeg træder ind i toget.
Det er irriterende fyldt. Jeg finder to tomme pladser; en til mig og en til min taske. Den til tasken beskytter mig mod potentielle sidemænd. En støt stime af mennesker træder ind i toget og fylder det langsomt til bristepunktet. Mit humør bliver værre og værre, idet jeg indser, at der snart skal sidde en person ved siden af mig.
