I mine syv år i Folketinget kæmpede VS altid for ytringsfriheden. Vi ville fjerne blasfemiparagraffen, og vi ønskede ikke en racismeparagraf. Men i dag er Danmark i den særlige situation, at ytringsfriheden bruges til at angribe og latterliggøre mindretallene og de svage.
Ytringsfriheden er sikret i forfatningen i både Danmark og USA og mange andre steder. Meningen er, at ytringsfriheden skal beskytte borgerne mod statens magtmisbrug.
