De nylige terrorangreb i Frankrig har genoplivet diskussionen om ytringsfrihed i danske og europæiske medier. Men der forekommer ofte en forvirrende sammenblanding af forskellige måder at forstå ytringsfrihed på. Grundlæggende kan vi dog skelne mellem i hvert fald tre betydninger.
1) Den første betydning af ytringsfrihed er den juridiske. I den henseende betyder ytringsfrihed de grundlovs- og konventionssikrede begrænsninger på juridiske indskrænkelser i retten til at fremsætte synspunkter på skrift eller i tale. Kort sagt, at staten ikke må retsforfølge eller straffe folk for at sige eller skrive deres mening. 1) sssss
Og der er gode grunde til at forsvare den juridiske ytringsfrihed. Den moderne liberalismes fader, filosoffen John Stuart Mill, fremhævede, at ytringsfrihed er forudsætningen for en offentlig debat, hvor forskellige synspunkter kan mødes, og at denne type samtale er forudsætningen for, at vi kan vurdere og revidere vores egne synspunkter. Vi bliver kort sagt klogere, hvis vi har mulighed for at udfordre og blive udfordret på vores overbevisninger.
Ligesom der kan være begrundet uenighed om, hvilke undtagelser der bør være fra den juridiske ytringsfrihed, så er det et åbent spørgsmål, hvordan vi skal fordele statens begrænsede ressourcer til at beskytte ytringer og personer
Frej Klem Thomsen
Det er imidlertid værd at bide mærke i, at den juridiske ytringsfrihed ikke er absolut. Tværtimod er både grundlov og konventioner fyldt med anerkendte undtagelser. Tænk på injurier, falsk markedsføring og varedeklaration, brud på mundtlige eller skriftlige aftaler, trusler, eller det klassiske eksempel med at råbe ’Brand!’ i et fyldt teater. I almindelighed er det forbudt at misinformere folk på en måde, som gør skade eller bringer andre i fare.
LÆS DEBAT
Det er også værd at understrege, at den juridiske ytringsfrihed ikke er egentlig truet eller under angreb. Der er ingen politiske partier i Folketinget, som ønsker grundlæggende ændringer i den eksisterende lovgivning, og ingen væsentlige vælgergrupper som ønsker sig partier, der gjorde. Diskussionen begrænser sig til, hvorvidt man skal justere på detaljerne, for eksempel ved at afskaffe racismeparagraffen eller revidere i den del af terrorlovgivningen, som gør det strafbart at opildne til terror.
Men mange tilhængere af ytringsfrihed vil fremhæve, at statens forpligtelser bør være bredere end blot at overholde forbuddet mod at straffe ytringer. I rettighedsfilosofi skelner man således mellem formelle og substantielle rettigheder, og mellem pligten til at respektere og pligten til at beskytte en rettighed. Den substantielle ytringsfrihed nyder personer først, når de kan ytre sig offentligt uden risiko for repressalier, fordi staten ikke blot afstår fra at straffe ytringer, men også beskytter den talende mod andre personer. Antageligt er det denne substantielle frihed, som mange har i tankerne, når de oplever, at ytringsfriheden er truet af terrorangreb.
LÆS DEBAT
Det er imidlertid værd at holde sig to ting for øje angående den substantielle ytringsfrihed. For det første at staten ikke kan, og antageligt heller ikke bør forsøge, at sikre substantiel ytringsfrihed endegyldigt. De fleste af os bor ikke længere væk fra et torv, en ghetto eller et værtshus, hvor man kan provokere sig til et slagsmål, end at vi på ret kort tid kunne få vores substantielle ytringsfrihed krænket, hvis vi ønskede og selv opsøgte det . Meget få ønsker sig antageligt en stat, hvis magt var så allestedsnærværende, at den kunne forhindre ethvert potentielt overgreb, overalt, til enhver tid.
Og ligesom der kan være begrundet uenighed om, hvilke undtagelser der bør være fra den juridiske ytringsfrihed, så er det et åbent spørgsmål, hvordan vi skal fordele statens begrænsede ressourcer til at beskytte ytringer og personer .
2) Den anden pointe er, at som eksemplerne ovenfor illustrerer, så er den substantielle ytringsfrihed i vid udstrækning ikke en selvstændig rettighed, men blot en del af den mere generelle ret til personlig sikkerhed, som garanterer, at man kan leve uden risiko for vold, uanset hvad andre mener om, hvad man siger eller skriver, hvordan man ser ud, hvilke politiske og religiøse overbevisninger, man har, ens seksuelle observans og praksis, om man tilfældigvis er i besiddelse af en ny mobiltelefon, som en anden person godt kunne tænke sig, og så videre.
Skriv kommentar