De nylige terrorangreb i Frankrig har genoplivet diskussionen om ytringsfrihed i danske og europæiske medier. Men der forekommer ofte en forvirrende sammenblanding af forskellige måder at forstå ytringsfrihed på. Grundlæggende kan vi dog skelne mellem i hvert fald tre betydninger.
1) Den første betydning af ytringsfrihed er den juridiske. I den henseende betyder ytringsfrihed de grundlovs- og konventionssikrede begrænsninger på juridiske indskrænkelser i retten til at fremsætte synspunkter på skrift eller i tale. Kort sagt, at staten ikke må retsforfølge eller straffe folk for at sige eller skrive deres mening. 1) sssss
Og der er gode grunde til at forsvare den juridiske ytringsfrihed. Den moderne liberalismes fader, filosoffen John Stuart Mill, fremhævede, at ytringsfrihed er forudsætningen for en offentlig debat, hvor forskellige synspunkter kan mødes, og at denne type samtale er forudsætningen for, at vi kan vurdere og revidere vores egne synspunkter. Vi bliver kort sagt klogere, hvis vi har mulighed for at udfordre og blive udfordret på vores overbevisninger.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar