Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat

Bevar racismeparagraffen for ytringsfrihedens skyld!

Ufiltrerede reaktioner i debatten betyder i virkeligheden en devaluering og begrænsning af ytringsfriheden, fordi mange som følge deraf vil holde sig væk.

Debat

Et flertal i Folketinget vil nu have straffelovens § 266 b – populært kaldet racismeparagraffen - kigget efter i sømmene af Straffelovrådet. Flertallet vil have rådet til at komme med en konkret vurdering af, om lovgivningen fungerer efter hensigten, eller om den bør ændres. Herudover er der en debat om, hvorvidt racismeparagraffen overhovedet skal bevares.

Forslaget kommer, efter at Retten i Helsingør for nylig dømte en mand efter racismeparagraffen i en omdiskuteret sag, der har skabt fornyet debat om racismeparagraffen. I et Facebook-opslag skrev manden, at islam vil »misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet«, og efterfølgende blev han idømt betaling af dagbøder.

LÆS MERE

Som jeg forstår det, lanceres det som om, at racismeparagraffen i visse tilfælde er en hæmsko for den frie debat og undertrykkelse af retten til at udtrykke sig frit, som tilfældet angiveligt skulle være i forbindelse med denne dom. Jeg nævner dette til baggrund og vil ikke gå ind på den konkrete dom.

Selvom ytringsfriheden på ingen måde er en selvfølge eller en naturgiven ret, når man ser ud over verden, er det vel nærmest sådan, vi i Danmark opfatter retten til at ytre sig frit uden filter. Vi kan stort set mene og sige, hvad vi har lyst til uden den store frygt for arrestationer og repressalier fra myndigheder eller personer.

Selvom ytringsfriheden på ingen måde er en selvfølge eller en naturgiven ret, når man ser ud over verden, er det vel nærmest sådan, vi i Danmark opfatter retten til at ytre sig frit uden filter

I forhold til mange andre lande er denne vide mulighed for at kunne ytre sig frit i Danmark i virkeligheden ret enestående. Det skal vi sætte pris på og fortsat værne om og kæmpe for. Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke nødvendigvis en grundlæggende del af et samfund.

I Danmark kan vi bryste os af, at den er en grundlæggende del af vores samfund. For at kunne bevare det på den måde er det vigtigt, at der også er begrænsninger for ytringsfriheden. Efter min opfattelse bør grænsen for ytringsfriheden i hvert fald gå dér, hvor udtalelser krænker andre personers ret til værdighed og integritet. I modsat fald vil ytringsfriheden hænge os langt ud af halsen og respekten omkring ytringsfriheden vil komme til at ligge på et lille sted.

I tråd med dette har vi en række bestemmelser, der begrænser ytringsfriheden, blandt andet racismeparagraf i §266 b, der har følgende ordlyd:

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år«.

Som eksempler på domfældelser efter racismeparagraffen kan nævnes dommen over det mangeårige folketingsmedlem for Danske Folkeparti, Jesper Langballe, der blev dømt for i et indlæg i Berlingske at have kommenteret Lars Hedegaards udtalelser om, at »piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«. Hertil tilføjede Langballe, at han ikke skulle have sagt, at »at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt«.

Med de sociale mediers - særligt facebook - indtog og fortsatte udbredelse, er det blevet muligt for alle og enhver at mene noget uden at tænke sig om først

Et andet eksempel er Mogens Camre, der blev dømt for racisme at have skrevet på Twitter: »Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen«.

Med de sociale mediers – særligt facebook – indtog og fortsatte udbredelse, er det blevet muligt for alle og enhver at mene noget uden at tænke sig om først, ligesom det er blevet legitimt at lufte sin indre svinehund bag hjemmets fire vægge uden tid til nærmere refleksion eller omtanke. Der er ikke langt fra chancen for impulsiv handling til offentliggørelse, hvor hele befolkningen har mulighed for at sidde som tilskuere, og hvor mange debatter på de sociale medier ikke sjældent ender i ulidelige trusler, nedværdigende og usympatiske bemærkninger.

Denne mulighed for ufiltreret og pludselig reaktion betyder i virkeligheden en devaluering og begrænsning af ytringsfriheden og dens værdi. Mange vil trække sig fra saglig debat og diskussionslyst i forhold til at indlade sig på at debattere væsentlige samfundsmæssige emner, fordi risikoen for at blive mødt med den krænkende tone ikke er værd at stå frem for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er det vigtigt at bevare og samtidig huske også rent faktisk at håndhæve racismeparagraffen, hvilket vil bidrage til en langt mere saglig og frugtbar debat i medierne og de sociale medier, da det kan være med til at skabe eftertanke hos folk i forhold til, hvad de siger og skriver.

En ide eller opfattelse kan formuleres på forskellige måder, men vi har kun en interesse i at beskytte disse ideer eller opfattelser indenfor rammerne af ytringsfriheden, når de er formuleret på en måde, der ikke krænker andre menneskers værdighed og integritet. Derfor har vi fortsat brug for racismeparagraffen, da vi ellers vil få kvalme af den selvsamme grundlæggende rettighed, som vi for alt i verden forsøger at værne om.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce