På vej med stor hastighed på tasterne for at kommentere manglen på politisk indsigt i børns rettigheder dukker et par hajtænder op. Jeg bremser og læser, at en mand, der har dræbt sin kone, har fået tilkendt forældremyndigheden over deres fælles børn. Jeg finder ud af, at den er god nok.

For som der står i loven: »Det forhold, at den efterlevende frihedsberøves i forbindelse med drabet og i længere tid ikke vil være i stand til at varetage den daglige omsorg for barnet, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til, at forældremyndigheden tillægges en anden. Udgangspunktet er således, at den efterlevende bevarer forældremyndigheden, så barnet ikke samtidig mister begge forældre«.