Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark i dag set fra år 2090

Samfundet som det så ud ved starten af det 21. århundrede – hvor alt blev styret ud fra økonomiske hensyn – er brudt sammen. Hvad var det, der skete, og hvordan ser det genopbyggede samfund ud?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DER SKAL ikke gå så mange år, før man med undren og måske et overbærende smil ser tilbage på fortiden.

I dag kan det for eksempel være svært at forstå, hvorfor politikerne i begyndelsen af århundredet handlede, som de gjorde. Især er det svært at forstå, hvorfor de så blindt lod sig styre af økonomien, og hvordan de kunne tro, at mere vækst og flere arbejdspladser kunne løse de problemer, samfundet dengang stod over for.

De troede, de kunne styre landet helskindet gennem krisen ved at bruge kendte midler. De troede, vi efter en forbigående krise kunne fortsætte som hidtil.

De nægtede - eller var ikke i stand til - at indse, at en radikal forandring var nødvendig.

Vi ved alle, hvordan det gik. Samfundet kollapsede.

Men op af asken rejser sig som bekendt en fugl Føniks. Vor redning blev de moralsk højtudviklede individer, der især i 20' erne blev født. Det blev dem, der i løbet af 40' erne og 50' erne med stor ydmyghed kom til at lede vort land. Hvordan ser vort samfund så ud i dag her ved århundredets slutning? Lad os prøve at se på nogle områder.

BILISMEN. Her i år 2090 kører der ca.

500.000 personbiler på de danske landeveje.

Nogenlunde det samme antal som i bilismens barndom, 1960. Til sammenligning hermed var der f. eks. i 2014 2.278.000 biler. Et tal, der de følgende år steg yderligere helt frem til sammenbruddet.

Dertil kom hele lastbiltrafikken, som også eksploderede i disse år.

Politikerne troede, at problemet med den enorme biltrafik kunne løses ved etablering af nye vejnet, herunder de mange motorveje, der skar landet i stykker på kryds og tværs. I dag har vi kun én motorvej, og undersøgelser viser, at der ikke er brug for flere.

Den går mellem Aarhus og Odense med forbindelse videre til København.

Alle andre motorveje er fjernet, og naturen har atter overtaget arealerne. Ligeså er en del hovedveje fjernet. Det gælder især de steder, hvor de gennemskar små landsbysamfund eller ødelagde særlige naturområder. Nogle steder er de erstattet af grusveje, andre steder er de helt væk.

Hvordan har det været muligt at nedbringe antallet af biler i en sådan grad? Efter arbejdsfordelingsreformen og de heraf følgende langt færre arbejdstimer har arbejdet ikke længere den centrale plads i det enkelte menneskes liv som tidligere.

Der er ikke længere nogen, der vil køre mange kilometer for at komme til og fra arbejde. Folk bosætter sig så tæt på deres arbejdsplads som muligt. I dag cykler de fleste til og fra arbejde. Det har givet en række fordele.

For det første er det en af de allerbilligste transportformer. For det andet indebærer det, at man på en naturlig måde får den daglige motion integreret i sin hverdag. De få mennesker, der af en eller anden grund ikke har kunnet bosætte sig i cykelafstand til deres arbejde, benytter den kollektive trafik. Den kombineres i mange tilfælde med cykling. Den kollektive trafik er i dag så billig, at den ikke er en økonomisk belastning for nogen.

EN VÆSENTLIG årsag til, at vejnettet kunne indskrænkes, er også den langt mindre transport af varer med lastbiler. Nu, hvor der i vort samfund kun produceres de varer, vi har brug for, er behovet for varetransport kun en brøkdel sammenlignet med for 70-80 år siden. De nødvendige varer fremstilles så tæt på forbrugeren som muligt.

Inden for fødevareområdet er forandringen særlig mærkbar. F. eks. dyrker alle, der kan, nu deres egne grøntsager. De, der har overproduktion, sælger til folk i nabolaget, der mangler. Import af eksotisk frugt og grønt er stort set ophørt.

Vi har opdaget, at vi uden problemer kan leve af de grøntsager, der kan dyrkes på vore breddegrader. Import af overflødige nonfoodvarer fra Østen og andre fjerne steder er ligeledes ophørt.

Den velsignede ro, der er ude i naturen, tager vi i dag for givet, men det var ingenlunde tilfældet ved århundredeskiftet.

Dengang kunne man stort set ikke opholde sig noget sted i landet uden at høre den larmende biltrafik. I byerne var det helt galt, og det var nok også en væsentlig grund til den flugt fra byerne, der fandt sted i midten af århundredet.

I dag kan vi konstatere mange gavnlige virkninger af udviklingen. Mindre forurening, mindre støj, færre dræbte og tilskadekomne i trafikken med deraf følgende mindre udgifter til behandling, hospitalsophold, sygefravær m. v.

Derudover har det kolossale fald i udgifterne til vedligeholdelse af vejnettet naturligvis en positiv betydning for hele landets økonomi. I den forbindelse spiller det også en rolle, at vejene ikke længere saltes om vinteren. Bilisterne vænnede sig hurtigt til den nye situation og begyndte at køre efter forholdene.

TURISMEN. Turismen er efterhånden bragt ned på et niveau, hvor den ikke forrykker balancen i naturen. I begyndelsen af århundredet konkurrerede de enkelte kommuner eller områder om at få flest turister. Der blev ofret store summer på farvestrålende magasiner, præsentationer på internettet m. v. Lokalområderne solgte sig selv for ussel mammon.

Den eneste bevæggrund til alle anstrengelserne var at få penge i kassen. Befolkningen gennemskuede det, og det affødte efterhånden en lede ved hele turistbranchen.

Folk valgte simpelthen turistfart fra. Skagen er nok det bedste eksempel på, hvor galt det gik. Heldigvis er denne ødelæggelsesepoke nu fortid, og Skagen fremstår atter som en stille og fredelig købstad på spidsen af Grenen.

Fortidens mange badelande, forlystelsesparker og andre kunstige opførelser er nu alle afviklet. Retten til adgang til de mest følsomme naturområder er forbeholdt vildtlevende dyr.

Der arbejdes i disse år på, at kun gæster til fods, på cykel eller med offentlige transportmidler har adgang til udvalgte seværdigheder. Alle zoologiske haver er lukket, i erkendelse af at vilde dyr ikke skal spærres inde.

Der flyves ikke længere indenrigs. Også flyrejser til udlandet er stærkt reduceret.

Det er gået op for de fleste, at man ikke behøver at rejse til den anden side af jordkloden for at få store oplevelser. Rejse med fly foretages nu kun undtagelsesvis, og kun hvis nærmere fastsatte betingelser er opfyldt.

Der betales ud over billetprisen fuld miljøafgift. Denne er af en sådan størrelse, at en flyrejse er noget, man skal spare op til i mange år. Der er indført personlige CO2-kvoter, som hver enkelt borger selv administrerer, men foretager man en flyrejse, betyder det et meget stort indhug i ens kvotebeholdning.

ENERGIFORSYNING. Energibehovet er i dag lavere end for 150 år siden. Det skyldes en langt mindre industriel produktion samt en større energibevidsthed i den enkelte husholdning. Energien kommer fra vedvarende energikilder, først og fremmest solenergi. Vi har også vindmøller; de er alle placeret så langt ude på havet, at de ikke generer nogen.

Danmark er på mange måder blevet et mønsterland, der ansporer mange andre lande i deres arbejde med miljø-og energiopgaver.

Ikke mindst russere, ukrainere, Krim-tatarer og andre folk fra sortehavsområdet - der er ved at udvikle sig til Jordens nye kulturelle og åndelige centrum - kommer i stort antal hertil for at lade sig inspirere.

Danmark ligger nu i bunden af WWF Verdensnaturfondens liste over lande med det største forbrug af naturens ressourcer per person. I begyndelsen af århundredet lå vi på en 4.-plads, kun overgået af Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater! Det skyldtes især højt udslip af drivhusgasser og et stort forbrug af kød.

LANDBRUGET. Al dansk landbrug dyrkes i dag økologisk, og i løbet af de næste 20 år vil hele arealet blive omlagt til biodynamisk dyrkning. De store bedrifter, man så i starten af århundredet, er nu opsplittet imindre brug. Det økonomiske kollaps, der især ramte landbruget, gjorde det nødvendigt, og i dag er der vist ingen, der ønsker sig tilbage til tiden med de store enheder og den store gæld.

Nu hvor ejerskabet til al jord er overgået til samfundet, kan der ikke længere spekuleres i salg af jord, og det har gjort arbejdet med landbruget meget mere trygt og godt.

Landmanden betaler, ligesom alle andre borgere, en leje til staten for den jord, han benytter, hvorefter han selv beholder det fulde udbytte af sin arbejdsindsats.

Efter jordreformen er alle indkomstskatter bortfaldet. Staten finansierer sine udgifter ved hjælp af jordlejeindtægterne.

Alle betaler jordleje, også beboere i etageejendomme i byerne. Jordreformen blev et nygennembrud i dansk landbrug, og en helt ny kultur opstod. I dag ser man mange steder, at et antal landmænd danner et arbejdsfællesskab med indbyrdes vikariering, fælles maskinpark m. v.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ikke længere nogen kødproduktion.

Dansk landbrug producerer udelukkende korn, grøntsager og frugt. Kvaliteten er så høj, at der er stor efterspørgsel efter varerne i udlandet.

Ligesom kødproduktion er al pelsdyravl ophørt - af dyreetiske årsager.

SUNDHEDSOMRÅDET. Alle danskere lever i dag vegetarisk, hvilket i høj grad har fremmet den almene sundhedstilstand.

Udgifterne til sygebehandling er raslet ned. Flere andre forhold har medvirket hertil: arbejdsfordelingen, den rolige hverdag, den generelt større livstilfredshed m. v.

De store supersygehuse, der på grund af manglende indsigt nåede at blive bygget i starten af århundredet, er alle revet ned. Til gengæld er de små sygehuse i de mindre byer genåbnet til stor glæde for både befolkning og personale. Her kan langt de fleste sygdomme behandles.

Særlig vanskelige sygdomsforløb henvises til et af de fire store sygehuse, der allerede eksisterede før supersygehusenes tid.

De institutionslignende plejecentre er nedlagt. Alle ældre mennesker, der ikke længere kan eller vil bo i eget hjem, tilbydes plads på små hyggeligt indrettede alderdomshjem.

Her hjælper beboerne til med den daglige drift, i det omfang de kan. Et dygtigt personale tager over, hvor der er behov for det. Plejekrævende ældre mennesker, der ikke kan klare sig på et alderdomshjem, får plads på særlige plejeafdelinger, der er indrettet i tilknytning til de genåbnede små sygehuse.

ARBEJDSFORDELING. Alt unødvendigt og skadeligt arbejde er afviklet. Det gælder både i den private og den offentlige sektor.

I dag udføres kun meningsfuldt og nødvendigt arbejde. Der er derfor langt mindre arbejde, der skal udføres end i begyndelsen af århundredet. Arbejdet er fordelt mellem alle arbejdsduelige personer, hvilket betyder, at begrebet arbejdsløshed ikke længere eksisterer. Alle arbejder ca. 12 timer om ugen. Ingen er arbejdsløse, men alle har megen fritid.

Den enkelte disponerer helt selvstændigt over sin frie tid. Typisk bliver den brugt til frivilligt humanitært arbejde, vennetjenester, studier, samvær med andre mennesker, dyrevelfærdsopgaver, kreativt arbejde, hobbyvirksomhed eller idræt. Stress og udbrændthed er ukendte fænomener.

Folk beskæftiger sig med det, de gerne vil. Arbejdsglæden er vendt tilbage. Arbejdsmarkedet er fleksibelt, så man kan flytte omkring med sine arbejdstimer efter nærmere aftale med den enkelte arbejdsplads.

Således vælger nogle at arbejde lidt mere i nogle perioder og lidt mindre eller slet ikke i andre perioder. Overførselsindkomster er minimale grundet den væsentlig bedre sundhedstilstand.

SPROGET. Ligesom samfundsøkonomien har fået udrenset overflødige poster, har også sproget gennemgået en tiltrængt udrensning. Ved århundredets begyndelse var der kommet en del vulgære ord og udtryk ind i det danske sprog. Disse er nu gået af mode. Nu anvendes til gengæld mange ord med lokal oprindelse, og de passer godt ind i sproget, som det i dag anvendes.

Den østdanske dialekt, der førhen var så dominerende, har helt mistet sin status.

Nu tales der atter et dansk, som forstås af befolkningerne i vore nordiske broderlande.

Den engelske dominans i sproget er helt forsvundet. Det er sket, samtidig med at esperanto er indført som fælles verdenssprog. Alle mennesker på hele kloden lærer dette sprog i skolen. Det er en stor fordel, at det sprog, der anvendes til international kommunikation, ikke er et nationalt kulturbærende sprog, men et helt neutralt sprog. Det har bremset udbredelsen af den angloamerikanske kultur, der var så dominerende i begyndelsen af århundredet.

NATURLIGT liv. Menneskene lever i dag et naturligt liv. Før sammenbruddet var mange mennesker blevet fremmedgjorte, og især i byerne levede folk i meget kunstige miljøer, helt adskilt fra samhørigheden med jorden og naturen. Det var muligvis disse forhold, der var årsagen til det store behov for at kompensere på forskellig vis.

F. eks. følte især unge mennesker dengang trang til i stort omfang at deltage i de mange musikfestivaler, der blev afviklet overalt i landet. Her drejede det sig mest om at nedsvælge store mængder alkohol, mens larmen bragede ud fra højttalerne.

Såvel overdreven indtagelse af alkohol som festivaler af den type er nu fortid.

Det samme er de såkaldte karnevaler, hvor deltagerne udstillede sig selv i obskøne stillinger og bevægelser til tonerne af noget musik, der tilhørte helt andre kulturer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ja, i dag kan det være svært at forestille sig, at en sådan adfærd har fundet sted, men det har den ifølge pålidelige historiske kilder. De mange seksuelle udskejelser, der prægede århundredets begyndelse, er et overstået stadium. Det næsten umættelige behov for den dyriske parringsseksualitet er til dels afløst af en mere forfinet form for kærtegnsseksualitet.

Det har også den fordel, at der ikke kommer børn ud af det. Der er mennesker nok på jordkloden, og vi behøver ikke at frygte, at vi bliver for få i vort eget land. Der er en passende og helt naturlig indvandring fra andre lande. Forne tiders integrationsproblemer kendes ikke mere. Alle bydes velkommen, og alle får mulighed for at bruge de evner, de hver især har.

LIVET ER langtfra gået i stå. Det leves mere intenst end nogensinde før. Menneskene stræber stadig. Blot er der ikke længere tale om en økonomisk eller materiel stræben, men en moralsk. Set i bakspejlet er det nemt at få øje på, hvad der gik galt.

Men allerede ved århundredets begyndelse var der enkeltpersoner og organisationer, der forsøgte at råbe politikerne op. Det lod sig imidlertid ikke gøre.

Vækstlokomotivet tonsede derudad og var ikke til at standse. Ikke før det kørte ud over afgrunden. I dag er der vist ingen, der ønsker sig tiden tilbage, hvor alt var styret af økonomi. Men det var åbenbart en nødvendig erfaring, vi skulle gøre os. En tid, vi var nødt til at komme igennem for at kunne skabe det samfund, vi har i dag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden