0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Banken tager røven på dig

Oprøret mod bankerne vil kun lykkes, hvis skyldnerne kollektivt nægter betale deres gæld tilbage, mener sociolog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Interviewet med pengeeksperten, sociolog Ole Bjerg fra CBS begynder bagvendt.

Interviewofferet spørger intervieweren: »Hvad er penge?«.

Intervieweren fumler med nogle sedler og mønter, som han lægger på bordet i sikker forvisning om, at han nu har svaret på det banale spørgsmål. Men det har han ikke.

»De fleste tror, at penge er mønter og sedler, man kan have i hånden. Men i finanskapitalismens tidsalder er kun 6 procent af de penge, der er i omløb, mønter og sedler. Resten er kreditpenge, som vi låner i banken. Det er dem, du og jeg bruger til at betale for vores bolig, bil, sommerhus etc. Hvis jeg går ind i banken og siger: »Jeg vil gerne låne 100.000 kr.«, så siger bankmanden jo ikke: »O.k., vent et øjeblik«, hvorefter han kommer op fra kælderen med et bundt tusindkronesedler eller guld. Nej, han siger: »Fint, Ole«, så taster han på sin pc og klik, klik, klik: »Nu sætter jeg 100.000 kroner ind på din kassekredit«. Pointen er, at banken udlåner nogle penge, som de ikke har. Her starter den udbytning, som ’Besæt Wall Street’-bevægelsen er en reaktion imod«.

Undskyld, men hvorfor bliver jeg udbyttet, bare fordi jeg får et lån til at købe en ejerlejlighed?

»Det gør du og alle andre skyldnere, fordi de fleste af de penge, vi bruger, er kreditpenge, som er rentebærende. Det vil sige: Det koster hele tiden noget at bruge dem. Hvem er det, der sidder og indkasserer de renter? Det er jo ikke staten eller Nationalbanken – som det kunne have været. Nej, det er private banker. I Danmark er det Jyske Bank, Nordea, Danske Bank etc., der tjener renter på penge, som de ikke engang havde i første instans. Det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge. Derfor kan det undre, at vi har overladt denne forretning til private banker. Det svarer til at give private virksomheder licens til at opkræve afgift af vores brug af det danske sprog, ikke?«.

Har det ikke altid været sådan?

»Nej, i de seneste 30-40 år er kontrollen med skabelsen af penge gradvist blevet overladt til private banker. I takt med at større og større dele af samfundsøkonomien finansieres ved hjælp af låntagning og produktion af kreditpenge i private banker, opstår der en større og større klasse af skyldnere og gældsslaver, som er underlagt finansiel udbytning«.

Markedet tog over
Ifølge Ole Bjerg var det tidligere staten og centralbankerne, der kontrollerede pengemængden, vekselkurser og renter. Men så overtog de internationale finansielle markeder styringen, og i 1980’erne kom der yderligere liberaliseringer af kapitalbevægelser på globalt plan. Hele denne udvikling er blevet speedet op af digitaliseringen:

»Den tiltagende digitalisering af vores betalingssystemer – dankort, PBS, netbank etc. – betyder, at private banker er blevet i stand til at sætte nye elektroniske kreditpenge i verden. I dag er selve skabelsen af penge det centrale omdrejningspunkt for udbytning og omfordeling af ressourcer. Vi lever i den finansielle kapitalismes tidsalder«.

Men verden er jo også blevet rigere i de seneste 30-40 år? Så hvad er problemet?

»Når produktionen og cirkulationen af penge overlades til private banker, så underkastes værdien af disse kæmpe summer hysteriske udsving, som er blevet hverdag på de globale finansmarkeder. Den finans- og gældskrise, der i løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig til stadig flere områder af samfundet, er ikke en kortvarig forstyrrelse, det er selve kulminationen på en finansiel udbytning, der har fundet sted i de seneste tre til fire årtier. Problemet er, at udsving i de spekulative finansmarkeder i dag næsten øjeblikkeligt forplanter sig til det almindelige menneskes økonomi«.

Hvordan påvirker det os?

»Læg mærke til, at finansnyhederne i tv kommer lige før vejrudsigten. Så samtidig med, at vi konstaterer: »Shit, det kommer til at regne i morgen«, får vi måske også at vide, at renten stiger, og så er min lille familie med hus, bil og sommerhus på røven. Pointen er, at dét, der sker på markedet, ikke længere kun er relevant for spekulanter, investorer og bankfolk, men for alle. Derfor er finansielle nyheder forsidestof i dag. For fem år siden ville væksttal for Tyskland stå nederst på side 7 i Børsen, nu rydder det forsiden på Politiken. Alle vores penge er afhængige af det her. Fordi vores pengesystem og samfunds- og privatøkonomi i stadig højere grad baserer sig på gæld og kreditpenge, som banker udsteder og tjener på«.

Hva’ mæ ansvaret?
I 00’erne blev der herhjemme og i andre vestlige lande sat rekord i salg af fladskærme, dyre udlandsrejser, sommerhuse, udendørspejse etc.

Du retter brodden mod bankerne, Ole Bjerg, men er problemet ikke, at middelklassen i Vesten har levet over evne – for lånte penge?

»Nej, man kan ikke reducere det her til et individuelt, moralsk forfald, som handler om, at middelklassen ikke sparer op, men gældsætter sig og lever over evne. Problemet er strukturelt! Det handler om nogle grundvilkår, du ikke bare kan melde dig ud af«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter