Jeg er åbenbart sygeligt afhængig af Facebook, Instagram og af at tjekke min mail. Og jeg er ikke den eneste. Min generation har fået teknologien ind med modermælken, og nu er afhængigheden for mange af os svær at holde fra døren.
Vi er en generation af smartphone-narkomaner, og mens apps og effektivitet har gjort deres indtog i vores verden, er vores evne til at fordybe os skrumpet, siges der.
Det er et kæmpe problem, har jeg hørt igen og igen. Vi unge kan efter sigende ikke engang læse en bog længere, fordi vores hjerneceller er blevet blæst ud – dels af Paradise Hotel, dels især af Facebook og alle de andre apps, der forpester vores kreativitet og dræber vores evne til at være nærværende.
Men er det virkelig rigtigt? Står det virkelig så slemt til, og kan alle sociale medier virkelig være så dårlige for vores liv og udvikling?
Selvfølgelig er det ikke rigtigt.
Der er mange spændende og vigtige diskussioner forbundet med brugen af teknologi og sociale medier. Debatten om overvågning er for eksempel en af dem.
Men kan vi ikke snart stoppe med at tale om, hvor dårlig teknologien er for min generations fordybelsesevne? Det er, ud over en kæmpe generalisering, noget overdrevet vrøvl, der ikke gælder langt størstedelen af os.
Jeg vil ikke betvivle, at der findes mennesker med enorme udfordringer forbundet med at have en smartphone og være nærværende på samme tid. Men det er blevet så moderne at sige, at de sociale medier gør min generation afstumpet og fraværende. Så nu ligger problemet snarere i, at mange får dårlig samvittighed over at være online – også selv om de sagtens kan styre det.
Dybest set tror jeg faktisk, at langt de fleste unge mennesker i min generation bruger teknologien og de sociale medier på en hensigtsmæssig og udviklende måde.
Det er blevet så moderne at sige, at de sociale medier gør min generation afstumpet og fraværende
Natalie Yahya Rosendahl
Ja, det er rigtigt, at jeg ikke altid fordyber mig helt i det, jeg foretager mig. Jeg vælger ikke altid at bruge mange timer fokuseret på en aktivitet, men i stedet hopper jeg ofte fra YouTube-video til YouTube-video. Jeg sidder nogle gange med min telefon i hånden, når jeg ser en film, og hvis filmen ikke interesserer mig særlig meget, så sker det, at jeg læser en artikel på min telefon samtidig eller i stedet for.
Men jeg ser ikke dette som et problem – jeg ser det faktisk som en styrke.
På grund af teknologien er jeg og mange andre unge nemlig øvede i at få det bedste ud af vores tid. For når filmen ikke interesserer os fuldt ud, så spreder vi vores opmærksomhed og læser et par nyhedsoverskrifter samtidig.
Det betyder ikke, at vi ikke kan finde ud af at se en hel film, hvis den virkelig interesserer os. Selvfølgelig kan de fleste af os det.
Uden at ville skære alle unge mennesker over en kam er min opfattelse, at mange i min generation på grund af teknologien er vanvittigt effektive, ekstremt gode til at holde mange bolde i luften og enormt omstillingsparate.
Jeg har for eksempel hørt utallige historier om unge i min generation, der roses af deres ældre arbejdsgivere for at være hurtigttænkende og lærenemme.
Jeg bliver stadig overrasket, når mine forældre stresser over at printe flybilletter og rejseplaner
Natalie Yahya Rosendahl
Skriv kommentar