Forleden læste jeg Søren Kierkegaards ’Enten-Eller’. Bogen beskriver Kierkegaards idé om det nydelsessyge ’æstetiske stadium’ og det moralske ’etiske stadium’. Bogens ene hovedfortæller, Assessor Vilhelm, oplister et sted forskellige æstetiske livsmål. Både rigdom, sundhed og ære nævnes som områder inden for »det Timelige«, som æstetikeren kan vælge som livsformål.

Den værste type æstetiker dyrker ingen af disse. I stedet følger han levereglen: »Nyd Livet, og forklarer det saaledes: Lev for Din Lyst«. Denne sidste type æstetiker var sjælden på Kierkegaards tid: De færreste havde ressourcer til at leve udelukkende efter lysterne.