Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er vi feminister årsagen til små penisser og anden ondskab?

Den ene dag får feminister skylden for alt ondt - den næste dag forventes vi at kunne udføre mirakler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Feminazier er skyld i, at mænds penisser er blevet 10 centimeter kortere i løbet af de sidste 50 år«. Bag afsløringen står den amerikanske højrefløjs markante meningsmaskine Rush Limbaugh, der udlægger italiensk forskning.

En dansk berømthed har imidlertid budt på en endnu værre nyhed: Feminister bærer skylden for det pikløse samfund! Afsløringen skete i DR over for mere end en million mennesker, der så ’X Factor’ og blev gentaget af DR, så ingen licensbetaler kunne være i tvivl om alvoren.

Feminister og feminismen er roden til alt for meget ondt, og ikke ’blot’, når det gælder penissen. Vi mangler vist kun at blive beskyldt for brokollapset på Helsingørmotorvejen og modvind på cykelstierne.

Det skidt, feminister typisk klandres for i medierne, følger her i en lang remse, fulgt op af en undren. Hvorfor forventes feminister samtidig at være et mirakuløst ude- og hjemmeværn, der løser problemer, andre har opgivet?

Først til remsen på overdrivelsernes rev. Hvem har ikke hørt om den feminiserede børnehave og den feminiserede skole?

I denne avis kan man f.eks. læse, at »feminiseret folkeskole vanrøgter drengene«. Universiteterne ødelægges også. Engang var det den bedst kvalificerede person, der blev professor. Nu kræver feministerne posten til kvinder.

Danmarks skyhøje skatteniveau? Feministerne! Katastrofen tog sin begyndelse, da feminister tvang kvinder ud på arbejdsmarkedet. Kvinder måtte ikke længere få lov til at passe deres børn i hjemmet, de måtte ikke stryge deres mænds skjorter og slet ikke iført stiletter.

Krystalliserer man den destruktive magt, som tilskrives feminister, behøver Danmark ikke at bruge milliarder af kroner til kampfly. Et drys feminazikrystaller vil være lige så ødelæggende for fjenden, som kryptonit er det for Supermand.

Feminister har tilmed ødelagt kernefamilien. Skilsmisseprocenten på 46 skyldes ikke mindst, at feminister hellere ser kvinder gift med staten, der er så gavmild over for enlige forsørgere. Feminister hader jo mænd.

I medier kan vi læse, at lægestudiet ødelægges af de mange kvinder, fordi de savner kreativitet. I Kristeligt Dagblad forlyder det, at folkekirken kvæles i kvindelig kreativitet og omsorg. Den nødvendige rå forkyndelse af synd og helvede er erstattet af babysalmer.

Måske kunne toneangivende mænd, der så flittigt klandrer feminister offentligt, også forsøge at skue ud over egen bitterhed over at være skrottet af kone eller kæreste?

Og der er altid kø ved talerstolen, hvorfra fortælles, at feminister har ødelagt den seksuelle tiltrækning mellem mænd og kvinder. De har feminiseret mændene, som de bagefter ikke gider at have sex med, fordi de kun tiltrækkes af dumme svin og rigdom. Oveni vil de gøre livet hedt for de mænd, der måtte søge trøst hos de prostituerede, hvis levevilkår feministerne også vil ødelægge.

Feminister er destruktive. Punktum. Vi har desuden et VM i svigt.

Vi feminister svigter igen og igen. Vi pålægges via medier at være et evigt beredt ude- og hjemmeværn, men forgæves. Vi svigter de undertrykte kvinder i Saudi-Arabien og i andre fjerne stater. Vi svigter de brune kvinder i aarhusghettoen og svigter de muslimske mænd, der undertrykkes af muslimske normer. Feminister svigter også den kvinde, der slut shames, dvs. skældes ud grundet let påklædning eller lystig levevis. Og feministen går helt over stregen, når hun kalder en bimbo for en bimbo i stedet for at prise den kvindelige mangfoldighed.

Vi feminister svigter sosu’erne og arbejderkvinderne, fordi vi kun kerer os om vores egen fede pengepung. Vi svigter børnene, fordi vi placerer dem i koldhjertede pædagogers varetægt, og vi svigter de gamle.

Vi svigter ikke mindst mændene, og det på mindst 117 måder. En af dem er, at vi glemmer dem i debatten om kropsidealer. Hvordan skal en mand med kæk ølmave klare sig i konkurrencen med manden med en sixpack af en mave?

Alt ovenstående, minus grader af overdrivelser, har været udtrykt i respekterede store danske medier (links til artikler om feministers svigt kan ses på toftens.blogspot.dk). Vi mangler kun plakaten fra de konservative med ’STOP FEMINAZIERNE’.

Hvad feminister beskyldes for, gentages igen og igen. Det er, som om redaktører og journalister ikke kan få nok. Noget tyder tilmed på, at der er en trang til stærkere og sygere ting, ligesom det sker for pornoafhængige. Tag f.eks. et læserindlæg om, at kvinder ikke vil have topposter, fordi de seksuelt foretrækker at blive domineret af mænd. Godt nok en morsom argumentation, men havde det indlæg haft en chance for at nå spalterne for ti år siden?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En skønne dag er der forhåbentlig ’et lille barn’ på redaktionsmødet, der undrende spørger ind til alt det med feministernes enorme kræfter.

Når feminister nu er så magtfulde, når de er en veritabel hær, der kan ændre alt, hvorfor har de ikke skaffet kvinder ligeløn? Hvorfor har de ikke evnet at få øremærket barselsorlov til mænd? Hvorfor har de ikke fået reduceret antallet af mord på kvinder og antallet af voldtægter? Det er jo de allervigtigste mærkesager for feminister.

Og hvorfor klandres alle feminister for alt, når der indbyrdes ikke er enighed, heller ikke om kvoter og sexkøbelov? Uenigheden må være offentligheden kendt, da den også luftes offentligt.

Svaret fra den reflekterende redaktør kunne være, at man slet ikke skal tage det med ’feminister’ så alvorligt, for der er ligegodt uhyre få erklærede feminister i det lille danske land og vel kun en håndfuld i Folketinget. De manglende resultater, hvad angår feministdagsordenen, illustrerer også, at der ikke finde nogen magtfuld feministorganisation i Danmark. Men som redaktøren også ville sige: Et samfund har det med at finde en prügelknabe for at få afløb for frustrationer, had, angst, og hvad der end er i trykkogeren.

Han vil også fortælle om afsendere, der satser på feministbashing, da det er en velafprøvet genvej til medietid og altså egen pr. Og så findes der stadig kvindeforagt blandt nogle mænd og kvinder. Den luftes på ’stueren’ vis, fordi den blot kan forsynes med prædikatet ’feminister’ eller ’feminiseret’.

Tilsammen skaber alt dette et monstrøst fantasifoster om feminister fyldt til bristepunktet med stråmænd. Der skabes et image af mægtig fælles fjendehær, hvilket skærper sammenhold og følelsen af at være bedre og klogere mennesker end fantasifjenden.

Verden er ændret. I nogle tilfælde til det bedre, i nogle til det værre. Feminister k/m/x har skubbet lidt på, men majoriteten af ændringer kommer fra majoriteten af mennesker, og de er alt andet end feminister.

Denne avis fortalte tidligere på året, at 17 procent af danskerne erklærer sig som feminister, og det tal kom fuldstændig bag på mig. At dømme efter hvem der taler feminismens sag i medier, troede jeg, at tallet lå på maks. 2-3 procent, og det tal inkluderer mændene.

Uden for medier? Jeg tvivler på, at der kan samles mere end få tusinde erklærede feminister, og jeg er dog selv med i en af grupperingerne.

Hav venligst dette in mente, kære meningsdannere, inden I kræver det feministiske ude- og hjemmeværn som konfliktløser, om det så er i Tingbjerg eller i Saudi-Arabien. Områder, hvor alle i øvrigt ved, at kun mænds røster tæller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske kunne toneangivende mænd, der så flittigt klandrer feminister offentligt, også forsøge at skue ud over egen bitterhed over at være skrottet af kone eller kæreste.

Jeg glæder mig så over, at de fleste af de sårede kæmper efterfølgende også beretter om et lykkeligt liv med deres nye kone. Jeg glæder mig, når de beretter, at deres nye livspartner giver dem al den omsorg, respekt og bekræftelse, en mand kan ønske.

Det ligner grangiveligt det, de feminister, som jeg jævnlig omgås, ønsker for ethvert menneske: At trives med livet, at få omsorg, respekt og bekræftelse. Om på stiletter, i støvler eller træsko. Om hjemmegående eller udegående.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden