»Hvis Socialdemokratiet havde taget folket alvorligt i forhold til EU og indvandringen, ville Dansk Folkeparti i dag slet ikke have eksisteret«, skriver DF’s Søren Espersen. »Mit parti har dummet sig. Det gør alle, der tager ansvar og forsøger at gøre en forskel. Men når du påstår, at Socialdemokratiet har svigtet, tager du fejl«, svarer Mattias Tesfaye i denne brevveksling.
Kære Mattias,
»Jeg har en varm fornemmelse for de store, gamle socialdemokratiske ledere - folk som H.C. Hansen og Hans Hedtoft. Selve billedet på den ordentlige og redelige socialdemokrat. Og fra min hjemby, Svenstrup i Himmerland tænker jeg med glæde på Poul Bødker, som i årtier var partiets store skikkelse, og som mig står som selve personificeringen af denne ordentlige og redelige socialdemokrat.
