Spirituel. Da Sherin Khankan oprettede Kritiske Muslimer, blev hun kaldt til møde hos en række af de førende imamer i Danmark. Men Khankan er ikke lige sådan at kalde til orden. Kampen for et modernistisk islam er en mærkesag for Khankan, som i år har båret ideen om kvindelige imamer frem.
Foto: Anders Skjold

Spirituel. Da Sherin Khankan oprettede Kritiske Muslimer, blev hun kaldt til møde hos en række af de førende imamer i Danmark. Men Khankan er ikke lige sådan at kalde til orden. Kampen for et modernistisk islam er en mærkesag for Khankan, som i år har båret ideen om kvindelige imamer frem.

Debat

Danskerne kender intet til islams potentiale

Sherin Khankan arbejder for, at islam kan fungere i den moderne verden.

Debat

Jeg var rodløs, nyreligiøs og ensom. Jeg følte mig slet ikke hjemme i nogen eksisterende miljøer. Jeg følte, at de fleste muslimske fællesskaber var enten meget traditionelle, dogmatiske eller islamistiske«.

Sådan forklarer Sherin Khankan sin sindstilstand tilbage ved årtusindeskiftet, hvor hun indledte sin kamp for et konstruktivt møde mellem europæisk mentalitet og islamisk religion.

Khankan er vokset op i en familie, hvor forholdet til religion var meget afslappet. Dengang var hun Ann Christine fra Amager, som spillede amatørteater og gik til dans.

Men på et studieophold ved Det Franske Institut i Damaskus bliver hun introduceret til Sufi-islams faderskikkelse Ibn Arabi (1165-1240). Og da hun året efter vender hjem til Danmark, går det op for hende, at der mangler et forum for spirituel- filosofisk islam:

»Så dannede jeg Kritiske Muslimer, for hvis jeg ikke kunne finde det, jeg søgte, måtte jeg selv skabe det. Ideen var at skabe et forum, som var baseret på åbenhed, rummelighed og en udogmatisk tilgang til Koranen. Opgøret med dogmatismen var et kodeord for mig, og det er det stadig i dag 15 år senere«.

LÆS OGSÅ

Hvad lagde du vægt på?

»Jeg er meget optaget af den rationelle, kritiske tilgang til forståelsen af Koranen. Og samtidig er jeg meget optaget af ’hjertets metodologi’, som jeg opdagede hos Ibn Arabi. Det er en kritik af den entydige rationelle diskurs inden for den islamiske tradition, hvor man kun forsøger at forstå Koranens paradokser med fornuften«.

Hvorfor var Ibn Arabi den rigtige fortolker af islam for dig?

»En af hans pointer er, at mennesket i sit forsøg på at forstå gud eller sandheden ofte forsøger at begrænse sandheden til ens egen opfattelse af, hvad gud er. Derfor ender troende mennesker ofte med en opfattelse af, at de selv har den rigtige forståelse af sandheden. Det er sådan, man ender med at dømme andre positioner ude. Opgøret med denne form for dogmatisme tiltaler mig«.

Barn af et kulturmøde

Sherin Khankan er barn af en finskkristen mor og en syriskmuslimsk far og er vokset op i Danmark. Hun har så at sige fået kulturmødet mellem Europa og Mellemøsten – og mellem kristen og muslimsk tradition – ind med modermælken.

I dag er hun muslim, men dobbeltheden har været afgørende for hendes tilgang til religion.

»Jeg har set i praksis, at det er lykkedes at forene to religioner, to kulturer, to identiteter, ja, to naturer. Min mor er rationel og kølig, min far er irrationel og følsom – hvilket også gør op med opfattelsen af, at kønnene skulle være modsatrettede størrelser. Jeg har selv oplevet, at man kan forene forskellige religioner. Mentalt set var jeg global fra fødslen«.

Hvad betød det for din tro?

»Jeg er blevet styrket i min tro på, at rummelighed er vejen frem. Man er nødt til at indgå kompromiser, og heri ligger en velsignelse. Det hører ungdommen til at være kompromisløs, og når man bliver ældre, opdager man, at det faktisk ikke er særlig fedt, for det fører mange konflikter med sig«.

Hvilken modstand mødte du, da du stiftede Kritiske Muslimer?

»Jeg blev kaldt til et møde med nogle af Danmarks førende imamer, der sagde til mig, at det var problematisk, at vi ville adskille religion og politik. Jeg lyttede til dem, men deres perspektiver var meget fremmede for mig. Jeg havde forventet modstand mod de sekulære ideer, men jeg betragter ikke sekularismen som en konsekvent og uforbeholden adskillelse af religion og politik, sådan som den f.eks. praktiseres i Frankrig. Vi definerer sekularisme som et samspil mellem religion og politik i form af dialog og ikke diktat«.

Euroislam som mirakelkur

Kritiske Muslimer blev aldrig en stærk bevægelse. Hvordan forklarer du manglen på gennemslagskraft?

»Jeg tror, vi havde – og har – en masse sympatisører. De giver sig bare ikke til kende offentligt«.

Hvad skulle der være sket for, at Kritiske Muslimer var blevet stærkere?

»Da den muslimske filosof Tariq Ramadan kom til København i 2002, var der meget fokus på euroislam som den mirakelkur, der kunne integrere islam i Europa. Ramadan holdt foredrag på universiteter rundtomkring, og mange muslimer fik en mere spirituel tilgang til Koranen bagefter. Jeg havde et møde med ham, hvor han sagde: »Hvis du skal være brobygger, må du ikke brænde broerne bag dig«. Og det er kunsten – at skabe forandring uden at skabe splittelse«.

Danskerne kender intet til islams filosofiske og eksistentielle potentiale. Der er så meget ignorance, fordi vi kun kender den traditionelle, dogmatiske fortolkning

Kan man overhovedet det?

»Det kan godt lade sig gøre, men det kræver, at man er i stand til at balancere. Det er det, jeg altid forsøger, og det er det, jeg har med fra mit barndomshjem: en sensitivitet for, hvad der er vigtigt for andre, og en evne til ikke at dømme andre positioner ude. Kritiske Muslimer blev aldrig en massebevægelse, fordi vi anlagde en apolitisk, spirituel tilgang til islam«.

Det lyder, som om der er en stor kløft mellem Kritiske Muslimer og de mere traditionelle muslimske miljøer?

»Ja, og det var det, jeg ønskede at gøre op med. Jeg ønskede at gøre op med de patriarkalske fortolkninger af Koranen. Det var et forsøg på at etablere en position, hvor man sætter spørgsmålstegn ved og udfordrer den traditionelle fortolkning, men uden at brænde alle broer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gør frygten for at brænde broer det ikke vanskeligt at have gennemslagskraft?

»Der er en værdi i at præsentere sit projekt positivt frem for negativt: Sig, hvad du mener, i stedet for hvad du ikke mener!«.

Kvindelige imamer

I dag kæmper Sherin Khankan stadig for en mere moderat islam, som kan fungere på europæiske præmisser. Men det er især spørgsmålet om kvindelige imamer, som hun er optaget af nu.

»Kvindelige imamer har været på dagsordenen i Kritiske Muslimer fra begyndelsen og står nævnt i ’Et muslimsk manifest’, der blev bragt som Kronik i Politiken i 2006. Det, der så sker, er, at jeg skal tale til en konference i Istanbul for imamer fra Mellemøsten og Danmark sidste år. Og så griber jeg chancen for at afprøve, hvordan de mandlige imamer reagerer på ideen om kvindelige imamer. Det var egentlig ret spontant. Konferencen handlede om interreligiøsitet, så der var også kristne repræsentanter, men kun mænd – undtagen to kvinder fra Danmark, en forsker og mig«.

Hvordan tog de det?

»I første omgang ret pænt, men da vi senere diskuterede det i små grupper, kunne jeg mærke modstanden. De fleste smilede lidt ad det, fordi de ikke troede, at det havde nogen gang på Jord. Det gik op for mig, at vi har normaliseret mandlige imamer i så mange år, at det er en kuriositet blot at tale om kvindelige imamer«.

Det lyder også som noget, der har lange udsigter.

»Der har været kvindemoskeer i Kina siden 1820, i Canada blandede moskeer siden 2005, i Sydafrika siden 1995, og i Los Angeles er der lige startet en kvindemoske. Så historisk set eksisterer det. Det er ikke et spørgsmål, om det kan ske, men om hvornår det kommer til at ske«.

Sidst blev du kaldt til møde med imamerne, hvad med nu?

»Denne gang er jeg ikke blevet kaldt til møde med imamerne i Danmark. De var forberedt, for jeg havde også talt om det i et program på DR, der hed ’Muslimske stemmer’, hvor jeg stod over for en imam, der var helt chokeret over den her tanke. Han begyndte at tale om, at kvinden har menstruation og derfor ikke kan lede bønnen«.

Det er det, jeg har med fra mit barndomshjem: en sensitivitet for, hvad der er vigtigt for andre, og en evne til ikke at dømme andre positioner ude

I det muslimske miljø er forslaget kontroversielt. Hvordan ser du det selv?

»Jeg tænker slet ikke det her projekt som kontroversielt, og det er også derfor, jeg kunne springe så let ud i det. Det føltes naturligt. Det ene tog ligesom bare det andet. Lige pludselig er der opbakning, og flere vil gerne være med. Og det handler ikke bare om kvindelige imamer, det er meget større. Det handler om at få institutionaliseret den spirituelle og modernistiske position, så det bliver tilgængeligt og ikke bare er noget for en lille elite. Det handler om at genoplive islams store reformatorer, tænkere, teologer og filosoffer – kvinder såvel som mænd. Danskerne kender intet til islams filosofiske og eksistentielle potentiale. Der er så meget ignorance, fordi vi kun kender den traditionelle, dogmatiske fortolkning. Vi vil gerne genoplive den filosofiske tradition«.

Ligestilling og ligeværd

Siden Sherin Khankan introducerede ideen om kvindelige imamer, er bevægelsen vokset, og kvindelige imamer i Danmark kontaktes ugentlig af kvinder, der ønsker at bryde med patriarkalske mønstre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I islam er kønnene ligestillede partnere. Men virkeligheden er nogle gange en anden. Kønshierarkiet består stadig, og det vil jeg gerne gøre op med. Derfor er jeg ikke bange for at tale om ligestilling, og det er noget ganske andet end ligeværd. Og jeg er heller ikke bange for at indføre det i praksis«.

LÆS OGSÅ

Ser du ligestilling indført i praksis i muslimske familier herhjemme?

»Jeg køber ikke ideen om, at det udelukkende er kvindens opgave at stå for familien og mandens opgave at forsørge familien. Jeg ser jo også, at masser af familier ikke lever sådan. Masser af mænd er følsomme, og masser af kvinder er rationelle«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce