Mette Korsgaards dokumentar ’Bonnie og de tusind mænd’, der skildrer to år i en prostituerets liv, har igennem den sidste uge høstet ikke alene voldsom omtale, men også stor anerkendelse. Bonnie har vundet nationens sympati og kan, hvis alt går som planlagt, snart kalde sig pølsemand – takket være en indsamling, der skal dække udgifter til den pølsevogn, som skulle blive hendes prostitutionsexit.

Det ser rosenrødt ud på overfladen, når en velmenende filminstruktør laver et filterløst portræt af et menneske fra bunden af samfundet, og nationen derefter forholder sig kollektivt hysterisk i ønsket om at give vedkommende, der er på sammenbruddets rand, et bedre liv uden for prostitutionen.