Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) begrunder i Politiken (20.9.), at hun som sin første mindeværdige socialpolitiske handling som minister har valgt at afskaffe den officielle fattigdomsgrænse i Danmark.
Ministerens begrundelse følger en række argumenter, som opponenter af en fattigdomsgrænse er faste abonnenter på: Man kan godt være udsat uden at være fattig i økonomisk forstand (ministeren nævner den hjemløse førtidspensionist), ligesom man godt kan være fattig i økonomisk forstand uden at være socialt udsat (ministeren nævner den ressourcestærke selvstændige, der i en periode er uden indkomst). Alt sammen rigtige selvfølgeligheder.


