Der findes et mirakelmiddel i kampen mod den stigende hjemløshed. Mirakelmidlet er flere billige boliger. Derfor ændrede den forrige regering planloven, så kommunerne kan beslutte, at en mindre del af et byggeområde kun må bruges til almene boliger. Den lov vil Dansk Folkeparti ifølge boligordfører Merete Dea Larsen nu rulle tilbage.
Hjemløshed er et kompliceret problem. Men alle, der beskæftiger sig med emnet, er enige om to ting: Det er faldet i antallet af billige boliger, der har fået hjemløsetallet til at stige. Og tallet falder ikke igen, før vi får flere billige boliger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


