»Kvinder er grove ved deres mænd, og hvis mænd teede sig på samme måde derhjemme, som kvinder gør, ville de blive kaldt mandschauvinister og sexister. Mange kvinder tér sig som en gammel hanbavian hjemme i familien, og det er sgu deprimerende«. Sådan ser dagens samliv mellem mænd og kvinder ud for Bertill Nordahl, der de sidste 35 år har været en aktiv deltager i kønsrolledebatten, og som har skrevet over 70 bøger, heraf mange om drenges og mænds livssituationer. Hvad er det præcist, vi ser? »Man ser stadig masser af kvinder, der hakker på mændene derhjemme, de latterliggør og nedgør dem. Kvinder har rigtig travlt med at rette på mændene, selv om man ellers skulle tro med de nye generationer af mænd, at det har ændret sig, men det har det desværre ikke«. Hvorfor hakker kvinderne på mændene? »Kort sagt så bruger kvinder alle til rådighed stående tricks for at bevare magten i familien. Det er det, det hele handler om: magt. Hvis man ser på de sidste 40 år, lever vi i en helt fantastisk positiv tid, når det gælder mænd. Den moderne mand laver mad, gør rent, har omsorg og empati, men sagen er, at det truer kvindens moderskab. Og det kommer til udtryk ved, at kvinden nedgør manden, skærer ham ned. Det interessante og overraskende er nemlig, at der hos begge køn er et kæmpe mentalt efterslæb af de gamle kønsrollemønstre i retningen af, at kvinder tager sig af det derhjemme. Både mænd og kvinder går meget op i ligestilling ude i samfundet, men hjemme er der stadig en forestilling blandt begge køn om, at det er kvindens domæne. Hun bestemmer«. Mænd er nogle skvat Problemet er ikke så meget, at kvinden bestemmer, men mere at mændene er nogle skvat og undlader at give kvinden et modspil, mener Bertill Nordahl. »Mange mænd er skvattede, udflydende bekvemmelighedsflygtninge. Det mærkelige er, at store stærke mænd, der ude i verden ikke vil finde sig i en skid, bliver som små skødehunde i deres parforhold. De bliver helt små, når deres koner kører de beskidte tricks frem«.

LÆS OGSÅ »Vi kvinder er nogle tyranner«

Hvorfor finder mænd sig i det?

»Det er fordi mænds svage punkt ligger i fraværet af nærhed og omsorg og sex. Og det magtmiddel bruger kvinder råt for usødet. For at forstå, hvorfor mændene ikke gør noget, skal man forstå, at mænd har en lang historie helt tilbage fra deres mor og med kvindelige pædagoger, kvindelige lærere, kærester og koner. Deres erfaring er, at hvis kvinder ikke får det, som de vil have det, så ter de sig som tossede og straffer manden. Det gør de ved at tage følelser fra ham. Ved at fjerne kærlighed og sex«.

Så mænd er oplært hjemmefra hos mor til ikke at sige fra?

»Ja, alle mænd har det indlejret som en lang historie. Det er lige før, jeg vil sige, at det ligger i generne, og jeg har hørt så mange mænd sige det. Resultatet er, at mændene bliver konfliktsky, bekvemmelighedsflygtninge, vage, skvattede, udflydende. Hvis man ser den samme mand hjemme, som man plejer at se ude i verden, ville man tænke: det er ikke den samme mand. Hjemme bliver han et vattet skvat«. Så i virkeligheden er kvinderne ret ucharmerende, mener du? »Absolut. Typisk siger mænd til mig, når jeg holder foredrag om køn: Jeg har noget, jeg gerne vil tale med hende om, f.eks. den måde hun taler til mig på, men jeg ved, at hvis jeg tager det op fredag aften, så er hele weekenden ødelagt, så straffer hun mig for det. Så bliver hun mopset og sur og fjerner nærhed og intimitet. Hun bliver kold«. Mandens ansvar Ifølge Bertill Nordahl er manden ikke et offer, når kvinden hakker på ham. Det er i virkeligheden hans eget ansvar. »Jeg plejer at sige til mænd, at de er nødt til at forstå, at der er kampe, der skal tages med deres kvinde. Man er nødt til at forstå, at en kvinde vil bruge alle midler for at bevare magten i parforholdet og omkring hjemmet. Og det jeg siger til dem er, at du må leve med, at hun straffer dig og er kold i røven, og så må du sige til hende at du ikke vil acceptere at hun snakker sådan til dig. Han skal gøre det man tidligere kaldte at sætte på plads. På god gammeldags facon. Mænd må tage de kampe. Det er kun mændene selv der kan gøre det, for en kvinde får jo heller ikke respekt for en mand, hun bare kan pisse på«. Men skal kvinderne ikke også tage sig sammen eller hvad? »Jeg mener, at kvinder er nødt til at være lidt selvreflekterende og spørge sig selv, hvorfor er det jeg er nødt til at være så grov over for min mand. Hvorfor er det, jeg ter mig hjemme, som jeg ville klage over, hvis jeg mødte det ude. Det er et efterslæb oppe i kvinders hoved om, at hjemmet og børnene er deres domæne«. Bliver værre og værre