Jacob Mchangama, i din nye bog ’Fri os fra friheden’ taler du om, at vi er i færd med at indrette et stadig mindre frit samfund. Hvad mener du? »Danmark har gennem de sidste ti år med politikerne i førersædet taget stadig flere skridt i retning af et mindre frit samfund. Det er en udvikling, der startede med velfærdsstatens udbygning, som – uden at det var intentionen – gradvis har umyndiggjort den almindelige borger på stadig flere områder. Det offentlige indfører flere og flere forbud, påbud, mere kontrol og overvågning. Alt sammen af hensyn til det fælles bedste, naturligvis«. Hvad er problemet – hvis det er til vores fælles bedste? »Oftest er de enkelte tiltag ikke i sig selv dramatiske skridt, og det er måske derfor, de så nemt vedtages af politikerne og accepteres af befolkningen. Men stedse flere forbud, mere kontrol, overvågning og underminering af retssikkerhedsgarantier på stadig flere områder betyder samlet set et mærkbart frihedstab for den enkelte borger«. Du skriver, at de fleste frihedsindskrænkende love og regler, som du tager udgangspunkt i i din bog, er blevet indført af den forhenværende VK-regering i de seneste ti år. Hvad taler vi om her?

»Vi taler om terrorlovgivning, administrativ frihedsberøvelse, rygelov og øget kontrol og overvågning i kampen mod socialt bedrageri. På alle de områder har VK været villige til at ofre retssikkerhed og personlig frihed for politiske gevinster – for magtudøvelse. Man skal ikke være naiv – magten har altid en pris – men selv hvis man tager højde for realpolitik, så synes jeg , at VK er gået meget længere, end man kunne have forventet«. Hvad er det for frihedsindskrænkninger, VK har indført? »Hvis man bare ser på de tiltag, der er indført for at modvirke socialt bedrageri og skattesnyd, så er udviklingen gået stærkt under VK. Man har villet beholde og udbygge systemet. Prisen er, at pensionister skal melde det til kommunerne, når de rejser ud af landet; at kommunen kan få adgang til pensionisters økonomiske oplysninger uden kendelse; at Skat kan få udleveret teledata uden retskendelse; at Skat har lov til at indhente oplysninger om, hvem der har købt rejser til 50.000 kr. hos rejsebureauerne; at myndighederne kan gå ud i en lufthavn og se dit boardingkort for at tjekke, om du har været ude og rejse, selv om du modtager ydelser fra det offentlige. Nu har man også oprettet kontrolteams i udlandet, som skal tjekke, om man ejer ejendom, og kommuner har oprettet hotlines, hvor man anonymt kan angive hinanden. Det er foruroligende, krænkende og frihedsberøvende«. Er det ikke en naturlig udvikling? Jo mere folk modtager fra staten, jo mere behov er der vel for at tjekke, at de ikke snyder? »Jo, fuldstændig. Hvis man vil have en universel velfærdsstat, hvor så godt som alle modtager noget økonomisk, så ender det nok der. Jeg vil ikke have, at mine skattepenge bliver brugt på nogen, som kan snyde systemet. Det skaber en eller anden mellemmenneskelig mistænkeliggørelse. Og hos mange kommer der en accept af, at staten er nødt til at kontrollere, hvad vores nabo foretager sig. Den enorme trang til kontrol og overvågning ville ikke være der, hvis ikke man havde udbygget velfærden så voldsomt, som man har«.