Jeg er misundelig på ’de gode mennesker’, som i disse dage støtter uden tanke. Jeg vil også være en følsom musiker i orkestret, mens ’Titanic’ går ned. Følge med strømmen og hengive mig til handling i et fællesskab af ensidigt korrekte holdninger. Men jeg kan ikke slukke for min logiske hjerne, som ser, at I bare gør det hele meget værre ... i den bedste mening, naturligvis, mens jeg ligner en klovn med min tvivl.

I har så åbenlyst ret, og jeg forstår alt hvad I siger, som i gårsdagens kronik ’Jeg tog min søn Sofus med til et asylcenter’. Jeg har selv foræret ting til asylcentre i årevis og støtter fuldt op om den inkluderende modtagelse.