Lad os forudsætte, at evnen til at tænke er betinget af koncentration. Og lad os forudsætte, at koncentration er betinget af uforstyrret tid. Hvad betyder det så, at mulighederne for uforstyrret tid i dag er under pres?
Når alt, der kan siges, bliver sagt, når alt, der kan optages, bliver optaget, når alt bliver viderebragt, hashtagget, spredt, cirkuleret, når mængden af information til rådighed er eksploderet, hvor finder vi så i dag de fordybelsesrum, der gør os i stand til – helt enkelt – at tænke?
