I anledning af at det i dag er Thanksgiving Day, og at jeg på tirsdag færdiggør min cand.merc.-uddannelse, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til Danmark.
Jeg mindes, at jeg for præcis 1 år siden satte mig til bords til Thanksgiving Dinner med 20 andre udvekslingsstuderende på Benedictine University i Chicago, hvor jeg var på udvekslingsophold. Her blev vi bedt om at fortælle, hvad vi var taknemmelige for. Mine medstuderende nævnte hurtigt både venner, familie og Gud, men da det blev min tur, begyndte jeg i stedet en 20 minutter lang tale om min taknemmelighed for den danske samfundsmodel og den danske befolkning.
