Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg fatter ikke, at nogen vil have amerikanske tilstande i Danmark

Vi bruger ikke mere end andre lande på sociale udgifter - vi gør det bare på en mere smart og fair måde.

Peter Hummelgaard Thomsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da regeringen og Dansk Folkeparti i sidste uge blev enige om en finanslov for 2016, blev de samtidig også enige om at indføre udgiftslofter i kommunerne.

Kort fortalt foreslår regeringen at indføre et specifikt loft for de kommunale udgifter for årene 2017, 2018 og 2019. Her har regeringen indregnet ambitionen om at fjerne én procent af kommunernes budgetter hvert år for at bruge pengene mere effektivt. Manøvren har fået navnet ’omprioriteringsbidrag’ og betyder, at kommunernes budgetter gradvis skal nedbarberes med mere end to milliarder kroner årligt.

De sparede penge skal bruges på skattelettelser. Det har statsministeren allerede indrømmet, da han tidligere på måneden sagde, at pengene skulle omprioriteres til »velfærd til borgerne i form af skattelettelser«.

Højrefløjen begrunder dog behovet for at skære i de offentlige udgifter med, at den offentlige sektor er løbet løbsk. At de sociale udgifter fylder for meget. Det kører som fast underlægningsmusik, når de slår på tromme for behovet for skattelettelser. De mener, at den offentlige sektor er verdens største, der optager en helt urimelig stor del af det danske bruttonationalprodukt.

Det er altså ikke den danske offentlige sektor, der er ekstrem, men derimod liberalisternes brug af statistik, der er det

Men har de ret?

For sociale udgifter skal jo betales, uanset om man er dansker eller amerikaner, og ved nærmere eftersyn ser regnestykket pludselig helt anderledes ud. OECD har lavet en vigtig og interessant sammenligning af forholdet mellem de enkelte landes faktiske forbrug på sociale udgifter.

Ved første øjekast indtager Danmark ganske rigtigt andenpladsen på en rangliste over forbruget af offentlige sociale udgifters andel af BNP. Amerikanerne er nummer 23. Vi har valgt at finansiere en række ting over skatten, som man i mange lande klarer gennem egenbetaling og forskellige forsikringsordninger. Men det ændrer jo ikke på, at folk bliver syge og skal behandles. Uanset modellen optages en del af et lands BNP af forskellige sociale ydelser, og uanset betalingsformen kommer pengene jo alt andet lige fra borgernes lommer.

For at få et mere rimeligt sammenligningsgrundlag har OECD derfor lavet en statistik, der handler om et lands totale sociale udgifter. Nu ser regnestykket pludselig helt anderledes ud. Danmark er nu nede på 9. pladsen, og USA indtager andenpladsen.

Jeg forstår godt, at Danmark er blevet en del af den amerikanske valgkamp, men jeg fatter ikke, at nogen ønsker amerikanske tilstande i Danmark

Danmark er altså ikke en socialdemokratisk ekstrem, der har pumpet en unaturlig stor offentlig sektor op. Vi har derimod fundet en ganske effektiv og fornuftig måde til at fordele de sociale udgifter, som alle lande har.

For at tage sundhedsudgifterne som eksempel, så optager det danske sundhedsvæsen godt 10 procent af vores BNP, mens det amerikanske optager godt 17 procent af deres. Ikke alene er en stor amerikansk underklasse udelukket fra basal hjælp, men det amerikanske samfund bruger ca. 70 procent mere på deres system, fordi det er betalt af den enkelte og ikke af fællesskabet.

LÆS DEBAT

Det er altså ikke den danske offentlige sektor, der er ekstrem, men derimod liberalisternes brug af statistik, der er det.

Vi bliver igen og igen af højrefløjen præsenteret for et billede af vores land som ukampdygtigt i den internationale konkurrence. Løsningen er altid den samme: offentlige nedskæringer modsvaret af tilsvarende skattelettelser.

Men hvis de fælles sociale løsninger overtages af individuelle forsikringsordninger, bliver det langt dyrere for de fleste, samtidig med at vi får et uhyggeligt biprodukt i form af stigende ulighed og sociale problemer.

Jeg forstår godt, at Danmark er blevet en del af den amerikanske valgkamp, men jeg fatter ikke, at nogen ønsker amerikanske tilstande i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden