Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens tomme løfter hjælper ikke forsømte ældre

Det triste budskab fra finanslovens værdighedsmilliard er, at plejehjemsbeboerne kan se frem til fortsat uværdig lav bemanding.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end hver tredje medarbejder på landets plejecentre oplever dagligt eller én til flere gange om ugen, at beboerne går for længe med ble, fordi der ikke er tid til at skifte den.

Det fremgår af en rundspørge blandt medarbejderne på landets plejecentre, som Politiken og FOA har offentliggjort i dag. Den opfølgende artikel afslører, at kvaliteten af behandling og pleje på plejehjem - hvor 60-80 procent af beboerne lider af en alvorlig og dødelig demenssygdom - er så lav, at det nærmer sig det umenneskelige.

Andre medier har den seneste tid dokumenteret alvorlige brist på sygdomsbehandling, utilstrækkelig sikkerhed og overgreb på demenspatienters retsstilling. I mange tilfælde er det kommunale omsorgssvigt på plejehjem så alvorligt, at beboerne må indlægges på sygehus og i flere tilfælde er resultatet direkte dødsfald. Var samme omsorgssvigt sket i børnehaver eller på andre områder, ville det have medført øjeblikkelig indgriben fra politikerne.

Det er mere end tvivlsomt om løfterne om værdighedspolitik reelt vil gøre en forskel for de mange tusinder, der er afhængig af behandling og pleje på danske plejehjem 24 timer i døgnet

Regering og Folketing forholder sig imidlertid stort set tavse over for den seneste tids historier om uskiftede bleer og anden uværdig behandling. I stedet henviser de ihærdigt til den værdighedsmilliard, som kommunerne kan bruge til at rette op på skaderne. Kommunerne kan dog først få del i milliarden, hvis de forinden vedtager en såkaldt værdighedspolitik.

Men det er mere end tvivlsomt om løfterne om værdighedspolitik reelt vil gøre en forskel for de mange tusinder, der er afhængig af behandling og pleje på danske plejehjem 24 timer i døgnet.

Det har nemlig vist sig, at kommunerne over en bred kam allerede har sparet de mange værdighedsmillioner væk på forhånd. TV2 Nyhederne kunne for nyligt afsløre, at seks ud af ti kommuner vil skære hårdt i udgifterne på ældreområdet næste år, og to ud af tre kommuner regner direkte med at have færre ansatte til at hjælpe de ældre.

I Esbjerg skal der f.eks. spares 277 stillinger alene på sundhed og omsorg frem til 2019. I Sorø har politikerne sagt ja til at spare nattevagter på plejehjem, og i Hørsholm skal der spares 6,7 millioner på ældreområdet, mens kommunen 'kun' forventer at få 6,5 millioner.

Langt de fleste eksempler på uværdig behandling af mennesker på plejehjem handler om alt for lidt personale. Når man kun er 1-2 medarbejdere til at behandle og pleje 15-25 demenspatienter – på nogle tidspunkter af døgnet endda langt flere beboere – siger det sig selv, at man ikke både kan hjælpe med at få maden i maven, skifte ble til tiden eller forhindre at en beboer forsvinder, og må efterlyses af politiet.

På bundlinjen er det derfor antallet af medarbejdere og deres faglige viden, der gør forskellen mellem en værdig og uværdig behandling og pleje. Og det vil en nok så velmenende værdighedspolitik hverken gøre fra eller til på. Uden tilstrækkeligt personale bliver værdighedspolitikken uværdig. Og når kommunerne har sparet millionerne væk på forhånd, er der ingen penge tilbage til at ansætte mere personale, kun til at lappe på budgethullerne.

Det er de triste fakta fra Danmark.

På den anden side Sundet kæmper den svenske regering og Rigsdag med samme udfordringer som i Danmark. Kommunerne fattes penge, og behandling på plejehjem er under voldsomt pres. Den svenske regering har derfor nedsat et udvalg, der blandt andet skal se på, hvordan kvaliteten af behandling og pleje på ældreområdet kan løftes. Udvalget forventes at komme med et svar i 2017.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men inden da har den svenske Rigsdag vedtaget en finanslov, der frem til 2018 tilfører de svenske kommuner to milliarder ekstra kroner om året. De ekstra milliarder skal alene bruges til at ansætte flere medarbejdere på plejehjem, i hjemmeplejen og på aktivitetscentre for ældre. 4.000 – 5.000 flere ansatte i alt vil de ekstra milliarder på den svenske finanslov betyde. Noget der vil kunne mærkes for hr. og fru Jønsson på plejehjem i Sverige.

I Danmark er det desværre anderledes. Her må hr. og fru Hansen vente på, at de kommunale politikere engang får vedtaget den kommunale værdighedspolitik og derefter blot håbe på, at kommunalpolitikerne vil indfri Folketingets løfter om flere varme hænder på plejehjem. Men det finanspolitiske benspænd om værdighedsmilliarden kunne tyde på, at kommunerne ikke altid er indstillet på at danse efter Christiansborgs pibe.

Det triste budskab fra finanslovens værdighedsmilliard er derfor, at plejehjemsbeboerne kan se frem til fortsat uværdig lav bemanding og helt uanstændig dårlig kvalitet indtil den dag, hvor Folketingets flertal gør som i Sverige, og vedtager en (finans)lov, der forpligter kommunerne til at ansætte mere personale.

Opfordringen er hermed givet videre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden