Hun vil være præsident, og hun taler fransk med den dejligste norske accent, der fremhæver hendes vilje og karakter.
Eva Joly har boet i Frankrig, siden hun kom til Paris som au pair-pigen Gro Eva Farseth i 1963 og giftede sig med familiens søn. Hendes helt eget sprog er – som det gælder for så mange indvandrere i alverdens lande – udtryk for styrke og mod til at markere sig, ikke for manglende sprogøre. »Jeg er fransk!«, siger hun, så det synger bag fjeldene, og forsvarer sit dobbelte statsborgerskab.
