Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegnign. Mette Dreyer

Tegnign. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lever i en tid, hvor den økonomiske tænkning dominerer alt

Et af vores kulturs kendetegn er, at alt skal have et formål. Det skader vores evne til at sanse det væsentlige.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er sket en langsom, men betydelig ændring i måden, vi sanser og erkender tilværelsen og de store spørgsmål på. Hvornår ændringen begyndte, er det vanskeligt at sige noget om, men den udtrykker sig navnlig i en instrumentalisering, som påvirker vores tanker og vores tilgang til tilværelsen.

Det er en tilgang, som putter alting ind i en forståelsesramme, der ikke er tilfreds med blot at erkende, men som forlanger, at erkendelsen bliver nyttiggjort. Den skal kunne anvendes og bruges til noget.

At legitimere en nysgerrighed ud fra dens mulighed for at komme frem til anvendbare erkendelser er ikke en ny tanke. Det er et velkendt fænomen i historien, og ikke mindst i antikken gjorde man tykt nar af dem, der ville have, at man kunne se, hvad man kunne bruge erkendelserne til, før man tog dem seriøst.[citat9

Matematikeren Euklid blev en dag spurgt af en af sine elever: »Hvad får jeg så selv ud af det her?«. Euklid bad en slave hente en mønt til den unge mand, for »han må jo hellere få noget ud af det, han har lært«.

Hele vejen op gennem historien har man siden antikken taget sig kærligt af denne variation af dumhed, fordi man har kunnet se, at den indebærer en begrænsning af erkendelsen. Det nye er, at distanceringen er næsten forsvundet.

I dialogen Theaitetos taler Platon om, at forundringen er indstillingen hos den, der i sandhed elsker visdommen. Forundring og nysgerrighed er forudsætningen for at finde visdom og erkendelse. Den er evnen til at standse op og forbavses. Denne evne er grundlæggende til stede i al erkendelse.

Men evnen kan ødelægges og sættes ud i periferien. At elske visdommen, som Platon taler om, er ikke det samme som at skrabe informationer sammen. Et af vor egen kulturs kendetegn er, at vi ophober informationer i en hidtil uset mængde, mens vi samtidig er kommet i underskud med vores evne til at sanse det væsentlige. Vores evne til at sanse det dybere er skadet, og derfor er vi gået fra visdom til informationer. Vi har aldrig rådet over så mange informationer som nu, men hvad skete der med visdommen?

Svaret på det spørgsmål er, at der er indtrådt en forkærlighed for en form for økonomisk tænkning i ordets videste forstand. Velkommen til homo oeconomicus’ tidsalder. En tidsalder, hvor man elsker det numeriske, og hvor man forudsætter anvendbarhed i de undersøgelser, der foretages.

Dermed ignorerer man den historie, som lærer os, at ægte erkendelse netop ikke henter sin berettigelse i, om man lige kan se, om den kan bruges. Erkendelse er jo målet i sig selv. Abraham Flexner, en af grundlæggerne af Institute for Advanced Studies i Princeton, gjorde opmærksom på netop dette forhold i et essay fra 1937, hvor han minder om, at det netop er den teoretiske forskning, som blev anset for overflødig eller unyttig, fordi den ikke rettede sig mod et praktisk formål, der senere viste sig at få fundamental betydning for menneskeheden. Lige fra telekommunikationen til elektriciteten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Homo oeconomicus’ tænkemåde dominerer ikke bare videnskaben, men hele vores tænkemåde. Som den italienske litteraturprofessor Nuccio Ordine har gjort opmærksom på det i en vidunderlig bog om »det unyttiges nødvendighed«, tænker vores samfund så målorienteret, at »en hammer anses for mere værdifuld end symfonien, en kniv vigtigere end digtet, en skruetrækker vigtigere end maleriet, fordi det er lettere at se nytten af værktøjet end af musikken, litteraturen eller kunsten«.

Tænk blot på, hvor ofte ordet værktøj og redskab anvendes i vores sprog. Vi ønsker ikke livsgrundlag, men redskaber til at takle tilværelsens kriser.

På denne måde mindskes evnen til at sanse det væsentlige. Så glemmer vi, at om det væsentlige i livet gælder det, at det ikke nødvendigvis kan ’bruges’ til noget, det kan bare ikke undværes.

Tænk, hvis jeg som præst ved samtalen inden vielsen spurgte brudeparrene: »Nå, hvad skal I så bruge jeres kærlighed til?«. Når spørgsmålet er komisk, er det, fordi der lægges en instrumentalisme ned over kærligheden. Det er jo komisk, fordi det er så åbenlyst upassende. Men det er ikke mindre upassende, når man lægger metoden ned over vores erkendelsesformer eller måder at få indsigt på.

Konsulentfirmaer er som regel eksperter på det område, uden at nogen griner. De finder lynhurtigt en måde at tjene kassen på på andres erkendelser. Virksomheder, ministerier og styrelser er ofte taknemmelige og naive (= kritikløse) aftagere af metoden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mindfulness er for tiden den erkendelsesform, det går mest ud over. En oldgammel buddhistisk funderet teknik udsættes i det moderne for instrumentalismens omformning, så den kan blive et redskab til at yde mere. Spiritualitet som værktøj. Selvfølgelig er der også mere seriøse tilgange til mindfulness; det kan stressramte tale med om, men min pointe er, at hvis man går til det åndelige og det spirituelle med en instrumentalistisk indstilling, forandres det spirituelle fra at være et åndeligt fænomen til at blive en genstand. Det åndelige bliver tingsliggjort.

Det her er ikke bare et problem for åndelige feinschmeckere. Det er et problem for os alle, når vores sansning af det vigtige i vores liv underlægges en så åndsforladt tilgang som den her beskrevne. På den måde mister vi sansning af det væsentlige. Vi kan ikke nøjes med informationer og kompetencer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden