Ordet trump betyder trumf og er ifølge ordbogen en afledning af ordet triumph (triumf). Og eftersom Donald Trump, den amerikanske præsidentkandidat, ser ud til med stor sandsynlighed at blive nomineret af Abraham Lincoln og Ronald Reagans store gamle parti, skylder vi os selv at spørge, i hvilken forstand og for hvem han repræsenterer en trumf.
Man tænker på den del af den amerikanske befolkning, der er vrede efter Barack Obamas otte år som præsident, en gruppe, der nu føler hævnlyst. Man tænker også på dem, der tror på den hvide races overlegenhed, på raceadskillelse og på beskyttelse af den indfødte befolknings interesser over for senere tilkomne – der repræsenteres af den tidligere Ku Klux Klan-leder David Duke, hvis larmende støtte Trump var så tøvende med at afvise, og hvis bagland nu satser alt på Trump.
