Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: AP Photo/Mic Smith/AP
Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sorry folks, Donald Trump kommer til Danmark

Politik er en branche, hvor man lærer og inspireres af de bedste. Og hvem er mere succesrig end Donald Trump? Dansk politisk kultur står foran store forandringer.

Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trump, den narcissistiske spekulant med det misfarvede hår, har ændret amerikansk politik. Han har skubbet, hvis ikke ligefrem fjernet grænserne for, hvad man kan i kampen om magten. Han er blevet en kollektiv besættelse. Og selv om Trump-toget formentlig og forhåbentlig ikke når frem til Det Hvide Hus, vil hans kampagne alligevel ændre vores politiske liv i Danmark.

Fristelsen til at lære af hans åbenlyse succes er for stor, og her tænker jeg ikke på den giftige cocktail af kalkuleret racisme og neomerkantilisme, men på, hvordan han kommunikerer og argumenterer.

Politik er en branche, hvor man lærer og inspireres af de bedste. Og hvem er mere succesrig end the Donald? Dansk politisk kultur står foran store forandringer. Vi skal holde øje med følgende tre revolvergreb.

FLEMMING YTZEN

For det første: Angrib medierne. Det er en uskreven regel, at politikerne skal holde sig fra at skælde ud på journalister. Det bliver opfattet som uværdigt, lidet statsmandsagtigt og nej, det er ikke politikernes rolle at sætte spørgsmålstegn ved den frie presse. Fingrene væk!

Det har Trump udfordret. Han sviner konstant pressen til. De er hans erklærede fjender. De er en flok liberale landsforrædere. Mest kulørt er naturligvis udfaldet mod Megyn Kelly fra Fox News, der blev anklaget for at være anti-Trump og bløde fra diverse kropsåbninger.

Men det interessante er rationalet bag: Selv om pressen lever i fornægtelse, er sandheden, at journalisters troværdighed er lige så lav som politikernes. Det gælder i USA som i Danmark. For Trump giver det derfor fuldstændig logisk mening at rette skytset mod medierne. Han viser, at han ikke er bange for nogen. Han sætter selv sin dagsorden. Det er ham, som sætter ord på vreden mod etablissementet. Og medierne elsker det, som masochister elsker sadister. For der findes ikke noget mere interessant end medierne selv. Igen: Det gælder i USA såvel som i Danmark.

I en kompleks verden, hvor medierne er lige så utroværdige som politikerne, er det ikke et problem, hvis budskaberne er i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Tværtimod

Derfor var bestyrtelsen også stor, da Mette Frederiksen og hendes proselytter tidligere på året gik målrettet efter DR’s Clement Kjersgaard efter et hidsigt interview. Umiddelbart tabte Frederiksen, og Clement Kjersgaard blev hyldet i medierne som et bolværk mod politikertomgang. Men for Socialdemokraterne var det en konflikt, der viste en evne til at mobilisere, som viste vælgerne, at man ikke lå under for en tilfældig tv-vært fra parnasset.

Frem mod næste valg vil vi se flere danske politikere i direkte angreb på navngivne journalister og medier. Og tænk: Medierne vil elske det.

USA-KORRESPONDENT

For det andet: Sig-det-som-det-er. Den store amerikanske avis The New York Times har spurgt, hvad der er den vigtigste grund til at stemme på Trump. Mange peger på hans hårde linje mod immigranter. Men altafgørende er, at de opfatter ham som en, der siger det, som det er ( He tells it like it is).

Nu vil alle politikere mene, at det faktisk er det, de gør. Men Trumps greb er særlig smart, for han fremstiller alle sine synspunkter som det modsatte af politisk korrekthed, som i sagens natur er elitært.

Eksempelvis er det i Trumps univers et opgør med politisk korrekthed, når han mere end insinuerer, at mexicanere er voldtægtsmænd. Og ja, eliten er alt for politisk korrekt til at beordre nødvendig tortur af terrormistænkte fanger.

Vi har al mulig grund til at bekymre os om, hvad der sker i USA. Og for, hvad hans succes kommer til at betyde for vores egen politiske kultur

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Danmark ser vi, at flere partier på den ene eller anden måde forsøger at distancere sig fra, hvad de kalder politisk korrekthed.

Tænk blot på, hvordan Søren Pape i sin første tale på det konservative landsråd som partiets leder kaldte det politisk korrekt at gå ind for vindmøller. Underforstået: Vindmøller er en form for elitært københavneri. Og det leder frem til det sidste og vigtigste punkt.

FILOSOF

For det tredje: Sig noget fuldkommen vildt. I en kompleks verden, hvor medierne er lige så utroværdige som politikerne, er det ikke et problem, hvis budskaberne er i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Tværtimod.

Når Trump siger, at han vil bygge en mur på grænsen til Mexico, er det et forslag, som hører hjemme i en science fiction. Prisen kan let løbe op i over 100 milliarder kroner. Han er ligeglad. Og den mur bliver aldrig bygget. Det ved vælgerne. Det ved Trump. Men det gør ikke noget, for det er et budskab, der kan forstås.

Det er holdninger, som er dejlig langt væk fra normal politiks mange kompromiser og uigennemsigtige pakker af teknik, beregninger og proces.

Næsten som når Liberal Alliance foreslår, at Danmark skal indføre et 2-årigt asyltimeout. Det har intet med virkeligheden at gøre. Men det giver taletid, og det er en holdningsmæssig markør – og politikere er jo valgt til at have visioner og ikke være kedelige teknokrater.

Trumps succes viser, at man med de rette budskaber fuldstændig kan kortslutte ideen om, at man kan købe sig til valgsejren.

Trump er suverænt den amerikanske præsidentkandidat i nyere tid, der har brugt færrest penge i forhold til eksponering. Men hans budskaber er så stærke, at de bliver til mediet i sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De stikker af fra den plørede politiske mainstream i en næsten hypnotisk form, der fastholder store dele af den amerikanske offentlighed i en paralyseret tilstand . Det er vigtigt at slå fast, at Donald Trump ikke selv har skabt forudsætningerne for sin succes. Det har årtiers politisk borgerkrig i USA. Men han har vist os alle, hvor hurtigt man kan ændre spillereglerne for politik.

Jovist, vi er mange, som både morer os over og fascineres af Donald Trump. Det er for skørt til at være sandt. Og for medierne er han en gave, der bare bliver ved med at give. Men vi har al mulig grund til at bekymre os om, hvad der sker i USA. Og for, hvad hans succes kommer til at betyde for vores egen politiske kultur.

Det er ikke kun Facebook, Google og iPhone, som det moderne USA inspirerer os med. Desværre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden