Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle danske unge bør bo et år i udlandet

Landets politikere og vælgere bilder sig ind, at vi lever i et lukket system, hvor vi kan være ligeglade med, hvad resten af verden tænker om os.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Danmark undervurderer, hvor gennemgribende internationaliseringen er i gang med at forvandle den danske økonomi og vores muligheder for at navigere i verden. Derfor er den største udfordring, vi som samfund står over for, en kollektiv mental omstilling til det 21. århundrede. Det er informationsrevolutionens århundrede, hvor det lokale hurtigt bliver globalt og omvendt, og hvor de stærkeste lande er ambitiøse, nysgerrige og åbne lande, der tænker sig større end deres eget territorium. Her går det desværre i den forkerte retning for Danmark. Vi har helt overset, hvor afhængige vi er af omverdenen«.

Danske politikere og vælgere har brug for et wakeupcall, og professor Rebecca Adler-Nissen er klar med teksten. Hun forsker i international politik og EU’s udvikling ved Københavns Universitet og er en af de 20 eksperter, der er udpeget som følgegruppe til Taksøe-udredningen om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi har lullet os selv ind i forestillingen om, at vi i Danmark kan gennemføre lige den politik, vi helst vil, uden at skulle tænke på konsekvenserne i den omgivende verden. Vi er ved at miste forståelsen for vores omverden, og manglen på forståelse kan hurtigt blive et problem for en nation som den danske. Danskerne skal ud i verden – i stedet for at bevæge sig væk fra den, mener hun:

»For første gang i mange år er der nu et fald i antallet af studerende fra Københavns Universitet, der tager på udlandsophold. Det er helt vildt. Det er netop de kompetencer, man får af et udlandsophold, vi skal leve af fremover, og det er dem, unge studerende nu siger farvel til – sprog, kulturelle kompetencer, viden, indblik i andre måder at gøre tingene på osv. Alt det, som i en internationaliseret økonomi betyder, at vi forstår resten af verden – og at resten af verden forstår os«.

LÆS FRA ARKIV

Vi har både internet og bøger, som kan fortælle os om resten af verden. Hvorfor er et udlandsophold så vigtigt?

»Det er det, fordi den mentale omstilling, jeg taler om, opstår gennem konkrete personlige oplevelser. Ideelt set burde alle danske unge, der er i stand til det, derfor prøve at bo et helt eller halvt år i udlandet, gerne på udveksling, så unge udefra også lærer Danmark at kende. Så vil de næste generationer af danskere få de erfaringer, der skal til for at bygge et stærkt Danmark, der ikke bare overlever, i stadig udveksling med omverdenen«.

Jeg forstår, at det kan give god mening at sende studerende til udlandet, som på et tidspunkt vil få en international berøringsflade i deres arbejdsliv, men hvad er ideen i at sende for eksempel en elektrikerlærling til udlandet?

»Flytter man til udlandet, får man et nyt sprog i mere end én forstand. Man lærer at gøre tingene på nye måder. Kommer man i praktik som elektriker et halvt år i Tyskland eller på Erasmus-udveksling som pædagogstuderende i Uganda, vil man opleve andre fagligheder, og nogle gange kan det jo være, at det, man lærer, er værdifuldt, eller at man bliver inspireret til at tænke nyt. Men et udlandsophold skaber også personlige kontakter, og skal der bygges en Femern-forbindelse eller tages hånd om flygtningebørn, er det kun en fordel, hvis man kan ringe til Freiburg eller Kampala og få et godt råd«.

Mentale grænsebomme

Rebecca Adler-Nissen mener, at både politikere og vælgere har overset, at vi er nødt til at tænke politik og økonomi på helt andre måder, end vi har gjort hidtil.

»Dansk økonomi er betydelig mere eksportdrevet i dag, end den var for 40 år siden. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 procent af det danske bnp. I 2015 var andelen vokset til 53 procent. Det er også derfor, at DI’s Karsten Dybvad og Jens Klarskov fra Dansk Erhverv råber op, når politikerne beslutter sig for at indføre grænsekontrol som i 2011, eller når universiteterne lukker tolke- og translatøruddannelser og sprogfag. For det er netop åbne grænser og andre sprog, vi har brug for, når vi skal afsætte vores varer og tjenester ude i den store verden«.

For første gang i mange år er der nu et fald i antallet af studerende fra Københavns Universitet, der tager på udlandsophold. Det er helt vildt

Hvorfor tror du så, at politikerne beslutter sig for at indføre grænsekontrol og lukke sprogfag?

»De tænker nok, at det er småting, der ikke gør så megen skade, og at vi nok kan klare os uden. Men det bygger på en forestilling om, at Danmark er mere selvstændigt, end det er – som om vi er et selvkørende maskineri i et lukket system, men vi er ikke et lukket system. Vi er totalt porøse økonomisk set, helt uagtet om man indfører grænsekontrol. Selv hvis vi træder ud af Schengen og forsegler os fysisk som et skandinavisk Nordkorea, ville vores afhængighed af omverdenen ikke blive mindre«.

Men hvorfor skulle det gå ud over eksporten, at vi indfører en smule grænsekontrol?

»Det gør det heller ikke nødvendigvis. Bevidstheden om, at Danmarks sikkerhed fortsat er garanteret af Nato, og at over halvdelen af vores eksport fortsat går til EU’s indre marked, står utrolig stærkt hos vælgere og politikere. Ingen folketingspolitiker ønsker, at en midlertidig grænsekontrol skal skabe lange køer af lastbiler. Men spørgsmålet er dybere. Det internationale samarbejde, som Danmark deltager i, skaber mange af de offentlige goder, vi tager for givet. Vi tager også den friske luft for givet, selv om den ikke bliver ved med at være frisk, hvis vi blot lader stå til. Vi glemmer, at de internationale aftaler og det europæiske samarbejde – inklusive det indre marked – er skrøbeligt. Det er bygget af mennesker på ruinerne efter krige. At der ikke længere er toldmure inden for EU, bliver taget for givet. Men det er ikke bare givet. Sådan et system kræver, at man vedligeholder det hver eneste dag«.

LÆS MERE

Var det derfor, vi fik et nej til EU-folkeafstemningen i december sidste år?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var i hvert fald tydeligt, at mange tog for givet, at vi – selv om vi stemte nej – sagtens kunne blive i Europol. Men nejet betyder, at vi fastholder forbeholdet og siger nej til overstatsligt samarbejde. Så selv om Danmark skulle ønske at bøje reglerne og deltage fuldt ud alligevel, kan EU ikke sige ja. Traktaterne og retsforbeholdet skal respekteres, ikke bare af os, men også af resten af EU. Det er, som om man ikke tænker på, at resten af verden også er derude og stiller krav«.

»Men det hører med til billedet, at denne selvovervurdering, som kendetegner Danmarks tilgang, ikke er enestående i EU – man ser lignende tendenser i bl.a. Storbritannien«.

Er det politikerne, der svigter?

»Det er ikke kun politikerne. Men det er klart, at politikerne har en stor autoritet i befolkningen og derfor er med til at legitimere forestillingen om, at Danmark kan få alt muligt gennemført uden i øvrigt at deltage aktivt og åbent i det internationale samarbejde. Så hvis vores politikere siger, at de kan tage til Bruxelles og få en aftale om det ene eller det andet, ja, så tror vælgerne fortsat på dem. Og det billede af Danmark, de tegner for befolkningen, smitter jo af på borgerne, der risikerer at miste deres udsyn til verden«.

Men det er vel ikke politikerne, der afholder de unge fra at tage til udlandet?

»Jo, det er det faktisk. Hvis du ser på nedgangen i antallet af udlandsophold på mit universitet (KU, red.), skyldes det i høj grad fremdriftsreformen, som et bredt flertal gennemførte for at nedbringe studietiden – men reformen skaber den helt forkerte kultur på universiteter og svækker de unges internationale muligheder og udsyn. Nu er man ved at ændre den, og det er altså glædeligt«.

De andre ’misforstår’ os

Rebecca Adler Nissen forstår ikke, hvorfor politikerne insisterer på at gennemføre besparelser på nogle af de samfundsområder, der netop er med til at bygge bro til udlandet: økonomisk, politisk eller kulturelt. For nylig besluttede regeringen at skære 200 stillinger i udenrigstjenesten, vel vidende at det vil føre til en ringere kontakt til udlandet.

»Forståelse for kultur og politik og systemer i andre lande er number one, hvis du vil samarbejde med dem. Hvis ikke du kender klassestrukturen i Storbritannien, forstår du heller ikke, hvorfor Ukip bliver så store. Og hvis du gerne vil hjælpe menneskerettighedsforkæmpere i Rusland, som arbejder for bøsser og lesbiskes rettigheder, er du nødt til at vide, hvad det er for nogle mekanismer, der er på spil i det russiske samfund. Forståelse er nøglen. Det er naturligvis vigtigt at understrege, at dette ikke er et forsvar for kulturrelativisme, men bare en konstatering af, at verden ser anderledes ud uden for Danmark«.

Flytter man til udlandet, får man et nyt sprog i mere end én forstand

»Her i Danmark blev genindførelse af grænsekontrol nærmest en folkesag. Til gengæld viste hele dette forløb, at vi slet ikke havde tænkt på, hvorfor det var så følsomt for tyskerne. Hvis man har boet i Tyskland eller bare kender en tysker, ved man godt, hvad dette handler om. For mange tyskere, der har oplevet deres største nationale gennembrud med Murens fald, var det dybt chokerende, at danskerne pludselig ville til at ’bygge en ny mur’ i form af grænsekontrol. I dag ser grænsekontrol anderledes ud i kølvandet på flygtningekrisen, men de internationale forskelle og erfaringer med grænser er jo ikke forsvundet«.

Men de danske toppolitikere, der stod bag indførelsen af grænsekontrol i 2011, har vel nok et kendskab til Tyskland og tysk kultur – eller hvad?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg ved det ikke. Der manglede i hvert fald udsyn, for regeringen glemte, at Danmark var medlem af Schengen. Man kunne også se det af forløbet: Først talte regeringen om at gennemføre grænsekontrol på én måde for at få stemmer til en finanslov, men da det skabte postyr hos kommissionen og i andre medlemslande, tænkte politikerne sig om en ekstra gang, og så blev det gennemført på en anden måde: som toldkontrol«.

Det er informationssamfundet, der indhenter de danske politikere?

»Ja, de politiske samtaler og initiativer kunne vi tidligere have for os selv, men nu bliver de registreret i andre lande,. Så hvis man sidder i Randers byråd og finder ud af, at man vil tilbyde gris til alle byens børn, skal man være klar over, at det bliver registreret direkte i den store verden. Ligesom man som borger skal vænne sig til, at det man lægger noget på nettet let bliver spredt, skal politikerne også vænne sig til, at verden kigger med«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden